Gratis, specialiseret sorgterapi
I Dansk Center for Familier & Sorg tilbyder vi specialiseret hjælp og støtte til familier ramt af sorg.
Vi tilbyder gratis, specialiseret terapi inden for 48 timer til:
- alle forældre, som har mistet eller snart skal miste deres barn – uanset barnets alder og dødsårsag.
- alle voksne med hjemmeboende børn, som har mistet eller snart skal miste deres partner – uanset dødsårsag.
For ingen må stå alene i sorgen.
Over 1.900 familier efterlades hvert år i den største sorg, fordi et barn eller en yngre voksen med hjemmeboende børn dør.
Mere end 800 familier benytter sig hvert år af vores tilbud om gratis, specialiseret sorgterapi.
Du kan kontakte os på 3961 2451 alle hverdage kl. 9-11, tirsdage dog kl. 13-15.
Skriv til os
Sådan hjælper vi dig, der har mistet – eller ved, at du snart skal miste – dit barn eller din partner
Hos Dansk Center for Familier & Sorg bliver du mødt af specialiserede terapeuter, der har viden og erfaring med at hjælpe familier, som er ramt af den største sorg. Sammen finder I ud af, hvilke af vores tilbud der kan være hjælpsomme for dig, så du selv kan få støtte og også være der for den øvrige familie.
Vi har på baggrund af vores erfaring og viden udviklet en unik metode, som er baseret på mere end 15 års professionel erfaring med at hjælpe og støtte familier i den største sorg.
Vores tilbud understøtter de behov for hjælp, som langt størstedelen af de sørgende har brug for.
Et dødsfald rammer hele familien
I filmen kan du høre Thomas, Ulrika og Tinne fortælle om, hvorfor det er så vigtigt, at der eksisterer et tilbud om hurtig og specialiseret hjælp, når familier rammes af dødsfald.
Næste arrangement:
Fællesdag i København - 29. november 2025
Kom med til en dag med kreativitet og fælleskab for familier i sorg.
Med fællesdagen vil vi gerne skabe et fælles, kreativt rum for dig som forælder, din familie og dine øvrige pårørende.
Du kan komme alene eller invitere venner og familie med til en kreativ dag, hvor vi sammen har fokus på kreativitet og fællesskaber. Samtidig er det et rum til tanker, uformelle snakke, hygge og det der ellers måtte opstå.
Læs mere om fællesdagen her.
Artikler og podcasts
Vores artikler har fokus på relevante emner for og om familier i sorg, og du finder alle indlæggene her. Du kan også gå direkte til vores podcastserie ‘Forældre & Sorg – Om at miste sit barn’.
Seneste artiklerSe alle
Seneste podcastsSe alle
For dig, der har mistet
– Bliv medlem af Dansk Center for Familier & Sorg
Som medlem af Dansk Center for Familier & Sorg får du forskellige fordele og adgang til vores terapeutiske tilbud bl.a. muligheden for at deltage på vores sorgseminar.
Du kan også deltage på vores årsmøde og generalforsamling.
Gennem dit medlemskab er du samtidig med til at støtte vores arbejde for at sikre familier i sorg den bedste hjælp i den sværeste tid.
