3961 2451
Vores forældrerådgivning om søskende og sorg
At miste – eller vide at man skal miste – sit barn er en kæmpe sorg, der rammer både dig som forælder og familiens øvrige medlemmer.
Mange forældre er bekymrede for, hvordan deres øvrige børn har det og klarer sig i deres sorg, og de kan være i tvivl om, hvordan de skal agere over for deres børn, og hvordan og hvor meget skal de tale med dem om, hvad der er sket eller kommer til at ske.
I vores forældrerådgivning får du støtte, råd og vejledning i, hvordan du bedst kan være der for dem her-og-nu og over tid.
Vores forældrerådgivning er gratis, og vores psykologer og psykoterapeuter har stor viden om og erfaring med at støtte og hjælpe familier, som rammes af dødsfald.
Du kan også læse mere om søskende og sorg her på siden.
Hvad er forældrerådgivning?
I vores forældrerådgivning kan du tale med en psykolog eller psykoterapeut om, hvordan du bedst støtter dine øvrige børn i deres sorg.
Samtalerne tager udgangspunkt i din familie og de omstændigheder, som udgør jeres hverdag.
Tilbuddet om forældrerådgivning er for alle forældre, som netop har mistet – eller ved, at de snart skal miste – deres barn, men det er også for forældre, som på et senere tidspunkt har brug for råd og vejledning i, hvordan de bedst hjælper og er der for deres øvrige børn.
Forældrerådgivningen foregår enten over telefonen eller online, og mange forældre fortæller, at de er glade for, at de kan have samtalerne derhjemme eller et andet sted, hvor de føler sig trygge.
Et dødsfald rammer hele familien
I filmen kan du høre Thomas, Ulrika og Tinne fortælle om, hvorfor det er så vigtigt, at der eksisterer et tilbud om hurtig og specialiseret hjælp, når familier rammes af dødsfald, og hvorfor det er så vigtigt, at have øje for, hvordan forældrene kan hjælpe familiens øvrige børn, så familien som helhed ikke bliver ødelagt yderligere af dødsfaldet.
Søskende og sorg
Det påvirker børn at miste, eller vide at de snart skal miste, en søster eller en bror. Og det påvirker børn at opleve, at deres forældre er i intens sorg. Men børn er forskellige, og reaktionerne afhænger af barnets alder.
Helt overordnet kan vi teoretisk inddele børn efter følgende alderstrin:
Børn under 6 år oplever livet her-og-nu, og de kan let gå fra at være kede af det til at lege og grine. De forstår ikke, at døden er uigenkaldelig, og de har begrænsede måder at udtrykke deres følelser på. Deres reaktioner vil ofte komme til udtryk som separationsangst og/eller tilbagetrækning. De helt små børn har både en meget konkret måde at forstå verden på og en evne til at tænke magiske tanker. Derfor kan de både tænke, at det hele er deres skyld, men også at de kan gøre noget for at ændre situationen.
Læs mere om, hvordan du kan være der for familiens øvrige børn.
Børn mellem 6 og 12 år forstår, at døden er uigenkaldelig, og deres reaktioner kan bl.a. være kedafdethed, vrede, savn og fysiske smerter. Børn i denne alder kan også blive bange for at miste andre af deres nære.
Tanker og følelser kommer ofte frem hos de små (også dem under 6 år) om aftenen, og det kan give en lettelse og bedre søvn, hvis du bliver siddende længere hos dem, når det er sengetid.
Læs mere om, hvordan du kan være der for familiens øvrige børn.
Børn og unge over 12 år ved, at døden er uigenkaldelig, og de kan tænke på død og sorg både som noget personligt og noget abstrakt.
Deres sorgreaktioner kommer ofte til udtryk som vrede, savn, fortvivlelse, ensomhed og som en opmærksomhed på, hvordan andre mennesker opfatter dem. De kan have eksistentielle som en opmærksomhed på, hvem de er, og de kan få oplevelsen af, at ingen forstår dem og deres følelser.
Teenagere kan i sig selv være ordknappe, og det kan være svært at afgøre, om der er tale om sorg eller en mere generel teenageværemåde. Men selvom de måske er svære at få i tale, så hører de stadig, hvad du siger, og det giver dem en tryg- hed at vide, at du er der.
Læs mere om, hvordan du kan være der for familiens øvrige børn.
Om vigtigheden af forældrerådgivning
Vi var jo alle sammen lammede, da vores søn pludselig døde, for hvad gør man? Hvordan passer man på sin familie, når man er ved at give helt op? Men det var vigtigt for os, at vores ældste søn vidste, at der altid var plads til at tale om det. Og at lillesøster vidste, at det var okay også at lege og have det sjovt.
