For dig, der er fagperson

Vi tilbyder undervisning i sorg, sorgreaktioner og kommunikation til fagpersoner, der har kontakt til familier, der rammes af sorg, og til fagpersoner, der i deres arbejde møder forældre, som mister – eller ved, at de snart skal. miste – deres barn.

Som fagperson kan du også gøre brug af vores tilbud om ekspertrådgivning fra en af vores psykologer eller psykoterapeuter.

Du kan ringe til os på 3961 2451 alle hverdage fra kl. 9 til 11 på nær tirsdag, hvor vi besvarer telefonen fra kl. 13 til 15, eller du kan sende en mail til kontakt@familierogsorg.dk.

Kontakt os

Undervisning af fagpersoner

Målet med undervisningen er at sikre, at mennesker i sorg møder fagligt kvalificeret personale, der er opdateret på den nyeste viden inden for forskning og metode i relation til sorg og krise.

Vi underviser bl.a. på uddannelser og efteruddannelser til jordemødre, sygeplejersker, læger og andet fagpersonale på landets hospitaler samt i kommunalt regi, eksempelvis i daginstitutioner.

Vores undervisning tager udgangspunkt i jeres behov, og de skitserede tilbud kan således ændres og vinkles i forhold til de problemstillinger, som I ønsker viden om.

I kan eksempelvis bruge vores undervisning til at

  • få svar på konkrete spørgsmål om rettigheder, normal praksis og lignende.
  • få faglig sparring, f.eks. hvis der er er noget i mødet med sørgende, som I finder svært eller har brug for et nyt perspektiv på.
  • få information om den nyeste viden om sorg og sorgreaktioner.
Læs mere om undervisning og temadage

Artikel:
Næste gang jeg har en døende patient, vil jeg “Føle mig meget bedre rustet” 

Ordene kommer fra en deltager ved Rigshospitalets temadag om ‘Livets afslutning på et hospital’ for Afdeling for Børn og Unge med Kræft og Blodsygdomme. Udtalelsen omhandler Dansk Center for Familier & Sorgs undervisning, og kommer i forbindelse med evaluering af temadagen. 

Læs artikel fra undervisningsdagen
Undervisning

Sorg og krise

Undervisningen tager udgangspunkt i nyeste viden om sorg og erfaringer fra vores arbejde med mennesker i sorg. I får kendskab til sorg og sorgreaktioner samt indsigt i, hvordan sørgende typisk oplever det at miste, og hvordan I bedst kan støtte dem.

I undervisningen er der plads til at dele jeres erfaringer og spørgsmål og til at diskutere jeres konkrete forudsætninger og udfordringer, når I skal yde omsorg over for dem, der har mistet – eller snart skal miste – en elsket.

Hvis du ønsker at booke os til at undervise, eller hvis du har spørgsmål til indholdet, så kan du kontakte os via kontakt@familierogsorg.dk.

Temadag

Den gode omsorg

Temadagen giver jer en grundig forståelse for, hvad mennesker i sorg kan have behov for i mødet med fagpersoner. I bliver præsenteret for den nyeste forskning og viden om sorg, og vi fortæller om vores erfaringer og faglige overvejelser.

På temadagen får I en forståelse for mennesker i sorg og krise, og vi arbejder konkret med jeres procedurer, og med hvordan I kan håndtere kommunikationen med sørgende.

Hvis du ønsker at booke os til en temadag, eller hvis du har spørgsmål til indholdet, så kan du kontakte os via kontakt@familierogsorg.dk.

Henvisning til Dansk Center for Familier & Sorg

Som fagperson kan du henvise alle forældre, som har mistet – eller ved, at de snart skal miste – deres barn, til os. Husk altid at få forældrenes samtykke.

Det er vigtigt, at forældrene oplever at blive grebet af fagpersoner, og at de ikke selv skal tage initiativ til at kontakte os. Når vi modtager en henvisning, så tager vi kontakt til forældrene inden for to hverdage, så de ikke selv skal bruge kræfter på at finde frem til specialiseret og kvalificeret hjælp i den svære tid.

Henvis til Dansk Center for Familier & Sorg