Støt med arv – betænk os i dit testamente

Når du indskriver en donation til Dansk Center for Familier & Sorg i dit testamente, så er du med til at sikre, at vi fortsat kan tilbyde gratis terapeutiske samtaler til de mange forældre, som hvert år mister deres barn. Selv en lille del af din arv kan du være med til at gøre en stor forskel.

Som velgørende organisation er Dansk Center for Familier & Sorg i udgangspunktet fritaget for at betale boafgift, og derfor modtager vi det fulde beløb, som du tiltænker os.

Hvis du ønsker at donere hele eller en del af din arv til Dansk Center for Familier & Sorg, så skal du oprette et testamente. I testamentet kan du stort set selv bestemme, hvem der skal arve efter dig.

Vær opmærksom på, at du ikke kan testamentere den del af din formue, som falder under loven om tvangsarv, til Dansk Center for Familier & Sorg, da den tilkommer ægtefælle, børn og børns efterkommere. Resten af arven kan du frit bestemme over.

Hvis du ikke er gift eller har levende efterkommere, så kan du donere enten en del af eller hele din arv til FoDansk Center for Familier & Sorg.

 

30%-løsningen: Fritag dine arvinger for afgifter

Hvis du ikke har tvangsarvinger, så kan du lade Dansk Center for Familier & Sorg betale afgifterne for dem, som du betænker i dit testamente. Gennem din donation til Forældre & Sorg kan dine arvinger altså arve mere, end hvis Dansk Center for Familier & Sorg ikke bliver betænkt.

Eksempel A: Uden 30%-løsningen

Du har en formue på 1.000.000 kr., og din nevø er universalarving til hele din formue.

Din nevø skal betale boafgift på 15% (efter bundfradraget på 333.100 kr. (2024) er fratrukket) og tillægsboafgift på 25 % af det resterende beløb.

Hermed betaler din nevø afgifter for i alt 325.026 kr., og får dermed udbetalt en arv på 674.974 kr.

Eksempel B: Med 30%-løsningen

Med 30%-løsningen betænker du Dansk Center for Familier & Sorg med 30% af din formue, og vi betaler afgifterne.

Med en formue på 1.000.000 kr. betaler Dansk Center for Familier & Sorg afgifterne på 216.276 kr., og vi får udbetalt 83.724 kr.

Din nevø får den resterende arv på 700.000 kr. udbetalt, og får dermed mere arv, end hvis Dansk Center for Familier & Sorg ikke var betænkt i testamentet.

Vi samarbejder med virksomheden Dokument 24, og her kan du oprette et testamente gratis, når du samtidig indskriver en del af eller hele din arv til os.

Sådan gør du:

  • Først oprettes testamentet ved at svare på 12-15 spørgsmål online.
  • Herefter får du straks testamentet fremsendt pr. e-mail.
  • Testamentet printes og skrives under.

Hvis du har brug for hjælp eller rådgivning, så kan du ringe eller skrive direkte til Dokument 24. Det koster dig ikke noget. Du kan oprette dit testamente her.