Når man har mistet et barn, er i sorg eller oplever andre store kriser i livet, påvirker det ofte de helt tætte relationer og parforholdet. Er I et par, der har mistet et barn, så vil I måske opleve, at alt forstærkes; når I er nære, er I endnu mere nære, end I plejer, og er der udfordringer, så kan de nærmest opleves helt uoverskuelige. Det er naturligt, men det kan opleves udfordrende midt i sorgen ikke at føle samme tryghed og nærvær fra hinanden. Måske kan I sætte ord på, og måske ikke. Måske forstår I hinanden, eller måske oplever du, at din partner ikke forstår dig – eller omvendt – eller I oplever måske udfordringer erotisk; forskellige behov for – og lyst til – sex og erotik.
Det hele kan føles som en spiral, der går nedad og som skaber øget afstand midt i sorgen, og på et tidspunkt hvor I i virkeligheden har endnu mere brug for hinanden.
Denne artikel er til jer, der er nået dertil, hvor I igen har overskud, og begge har lysten til at fokusere på parforholdet.
Når man lige har mistet sit barn, så fylder sorgen ofte enormt meget, og er dødsfaldet nært forestående, så har man slet ikke overskuddet til at gøre noget. Det vigtigste er, at I er blide ved jer selv og hinanden og ikke tænker, at I skal præstere noget.
I kan forsøge at stoppe den negative spiral
Det kan være godt at prøve at stoppe den negative spiral, hvis I har overskuddet. For at få løst op kan det være vigtigt både at være nysgerrige på hinanden og på sorg generelt, og det kan være en god idé at prøve forskellige ting (se listen med forslag nederst i artiklen). Prøv at udføre et par af øvelserne, også selvom det kan føles mærkeligt pludselig at skulle bruge en plan for at få parforholdet på skinner igen.
Når sorgen ikke er ens
Som med alle andre følelser er sorg heller ikke en følelse, der opleves ens. Vi taler ofte med forældre, der oplever sorgen og tabet vidt forskelligt. Faktisk er der vel ikke et eneste parforhold, der ikke oplever forskelle og små eller større udfordringer, også når vi er i sorg.
Måske oplever den ene stor sorg, savn, længsel og har svært ved at overskue at have mistet barnet, mens partneren ikke oplever så stor en sorg. Nogle gange (f.eks. ved sygdom og provokerede fødsler) kan den ene part måske tværtimod opleve en lettelse over, at graviditeten blev afbrudt, eller at jeres barn fik fred efter et længere forløb
Vi oplever også, at der kan være forskelle i oplevelsen af, hvad der er mistet. Har man for eksempel mistet i graviditeten, så kan den ene part opleve at have mistet et barn, mens den anden måske slet ikke nåede at opleve det som et barn – og heller ikke sig selv som forælder. I de tilfælde kan det være svært at forstå og nå hinanden, og den, der oplever at have mistet mest – eller at have følelser og reaktioner, der ”fylder” mest, kan opleve sig ensom og alene i sorgen, hvor den anden part ofte i stedet bekymres over, at den anden har så stærke reaktioner.
Husk, I behøver ikke at have samme oplevelse og følelse for at være der for hinanden. Det er ok, at den ene er i større sorg, end den anden. Sorg og følelser er ikke noget, vi kan præstere, det er noget der ”er”. Men vær nysgerrige på hinanden, spørg, lyt og vær interesserede i at prøve at forstå, hvordan den anden føler og oplever, og især hvad den anden har brug for.
Når den ene forløses ved at se tilbage og den anden ved at se frem
Ofte er det sådan i parforhold, at den ene part finder mere trøst i at tænke på jeres barn og tale om ham eller hende, se på billeder og minder, mens den anden part måske oftere har brug for en pause og hellere vil se fremad og planlægge, hvad der nu skal ske, have projekter i hus eller have og måske tage ”pauser”, hvor I går ud og spiser, ser andre mennesker og optages af noget helt andet.
Begge dele er måder at agere i sorgen på – men har man brug for at se tilbage og tænke på barnet og se på minder, kan det føles ensomt, hvis den anden part hellere vil fokusere på fremtiden, projekter med hus eller have, se venner, gå ud, eller hvad det kan være.
”Jeg følte mig så alene, min kæreste ville gerne flytte fokus og se fremad, det ville jeg også, men jeg havde også brug for at se på billederne af vores barn. Det var jo det eneste, jeg havde, det eneste sted jeg rigtig følte mig som forælder. Det gjorde mig glad at se på billederne, også selvom jeg næsten altid også græd.”
Og også omvendt; har man brug for at fokusere på de handlemuligheder, der er i sorgen og se fremad, så kan det være overvældende at skulle tages tilbage til tiden og dagene, da man mistede, og man kan måske opleve at blive bekymret for sin partner og være bange for om ens partner ”sidder fast” i sorgen eller ”dyrker sorgen”.
”Det var svært og gjorde ondt, når min kæreste ville se på billeder igen. Jeg havde simpelthen ikke brug for at træde ind i det rum, jeg havde brug for at gøre noget andet, føle, at jeg kom videre i livet og ikke blive holdt tilbage. Samtidig kunne jeg også mærke, at jeg blev bekymret. Sørgede min kæreste for meget? Var det overhovedet sundt? Og var jeg helt unormal fordi jeg havde brug for at gøre noget andet og tænke på noget andet?”
I de tilfælde kan det være vigtigt for jer at vide, at begge dele er sorg. Den ene af jer forløses blot mest via det, der kan kaldes et tabsorienteret fokus (hvor man ser tilbage, tænker på barnet og mindes), mens den anden af jer forløses via det, man kan kalde et reetablerende fokus – altså at se fremad og måske tænke ”når dette er sket, hvad er så vigtigt for os, hvad har jeg brug for”.
Ingen rigtige eller forkerte måder at sørge på
De fleste af os pendulerer mellem de to fokusområder over en dag; nogle gange er vi i tankerne tilbage og tænker på vores barn, på det der skete, og vi er måske også fyldt med skyld eller skam over det, der skete. Og andre gange tænker vi på, hvornår vi vil tilbage til arbejde, hvad vi har brug for fra vores venner/familie, om vi har lyst til at mødes med familie/venner, hvor der er andre børn, eller noget helt andet. Tankerne veksler mellem fortid/nutid/fremtid – sådan er sorg.
Der er ingen rigtige eller forkerte måder at sørge på, men det kan være svært, når store forskelle i sorgen bor under samme tag. Måske er I bekymrede for jeres partner, og hvis I er det, så husk, at I altid kan kontakte en af vores psykologer/psykoterapeuter. Se information nederst i artiklen.
Når I reagerer på forskellige tidspunkter
”Det er svært at græde samtidig. Når han begynder at græde, er det, som om mine tårer automatisk stopper, så jeg kan trøste og holde om ham.”
Sådan forklarede en mor det, og det er en reaktion, mange par oplever; at det er svært at græde samtidig. Vi har nærmest et instinkt, der gør, at vi regulerer os og passer på hinanden.
Nogle gange er vi bevidste om det, og andre gange mærker vi det ikke. Der er også nogle, der reagerer flere måneder, måske et halvt år, efter tabet.
”Pludselig en dag brød jeg bare helt sammen, det var næsten, 5 mdr. efter vi mistede hende. Først forstod jeg det ikke. Men set i bakspejlet tror jeg, at jeg først gav mig selv lov til mine følelser og min sorg, da jeg fornemmede, at familien fungerede, og både min kæreste og jeg var tilbage på arbejde. Så turde jeg endelig give slip,” som en anden forælder fortalte.
Det, der så er vigtigt, er ikke nødvendigvis, hvornår I giver jeg selv plads, men at begge parter både får – og finder – plads til sorgen og ikke føler, at den skal holdes tilbage.
Hvad kan I gøre?
Her er en række af forslag til øvelser, I kan lave sammen. Lad jer inspirere af øvelserne og find evt. selv på nye.
Og HUSK: I skal ikke præstere noget, når I er i sorg, det er bare idéer. Måske er der nu gået så lang tid, siden I mistede, at I har overskud til at gøre noget, og måske fylder sorgen så meget, eller dødsfaldet er så tæt på, at I slet ikke har overskuddet til at gøre noget. Vær blide ved jer selv og hinanden.
Forslag til tiltag der kan styrke parforholdet
- Først og fremmest skal I beslutte jer for, at I vil sætte tid af og gøre jeres bedste. Man kan ikke tvinge hinanden til det, så find først og fremmest ud af, om I begge vil.
- Sæt tid af til at lytte. Afsæt f.eks. 30 min tre aftener om ugen, hvor I vil lytte. Her kan I skiftes til at fortælle, hvordan I har det, hvad der har fyldt jeres tanker i løbet af dagen, og hvad I har brug for. Når person A fortæller, må person B kun stille opklarende og nysgerrige spørgsmål – og altså ikke kommentere. Sæt en alarm, og når de 15 minutter er gået, skifter I.
- Hold ”date-night” eller bare en ”halvtimes-date” et par gange om måneden. I kan f.eks. spise god mad (eller bare noget nemt og hyggeligt med et par tæpper over jer i sofaen), se en film (eller bare et hurtigt afsnit af en serie), snakke om ting, der gør jer glade, der er vigtige, mål I har sammen, hvor I gerne vil være i livet om fem år (fortsæt selv listen) eller gå en tur sammen.
- Giv hinanden skuldermassage – først 10 minutter til den ene og så 10 minutter til den anden. Det kan virke som en skør ting – men berøring er altid rart for vores nervesystem, og det er også godt at mærke at det ikke kun er ord, der kan virke beroligende. Nærvær, massage, ro, en gåtur m.m. kan også gøre noget godt for os.
- ”Hvorfor forelskede jeg mig i dig”-øvelsen. Afsæt f.eks. 20 minutter, hvor I hver især skiftes til at fortælle, hvorfor I forelskede jer i hinanden. I må (selvfølgelig) kun sige positive ting.
- Hvis det er svært at være erotiske og seksuelle med hinanden, efter I har mistet, så beslut jer for at tage små skridt. Prøv f.eks. blot at se hinanden i øjnene 1 minut, at kysse hinanden dybt 30 sekunder, at ligge helt tæt og bare holde om hinanden i 10 minutter, at kærtegne hinandens kroppe uden at berøre de særligt erotiske steder i 10 minutter. Bare holde i hånden, og mærke hinandens nærvær og lytte til jeres åndedræt. Målet er ikke, at I skal ende med at have samleje, men at I skal være nære.
Konstrueret nærvær
Fælles for mange af de øvelser, vi har nævnt her, er, at de er ”konstruerede” – altså I konstruerer et positivt rum, en positiv samtale, konstruerer en date-night eller en kærlig kropsstund.
Og mange af jer vil måske bremse, og tænke: ”Niks – jeg gider ikke. Nærvær i vores forhold skal komme naturligt og ikke være konstrueret”.
Men prøv alligevel at lave en af øvelserne. ”Det, solen kaster sit lys på, vokser,” siger man, og det samme gælder for relationer. Det, I bruger energi på, forstærkes og I kan vælge at plante en lille spire af noget nyt og kærligt.
Prøv for eksempel at mærke hvad der sker inden i jer, hvis I har brugt en halv times tid på at massere hinanden og fortælle hinanden, hvad I forelskede jer i.
Øvelserne ”fikser” ikke jeres parforhold, men de kan give jer et pusterum, hvor I kan finde tilbage til noget varmt, samhørighed, nærvær, roen, tid sammen. En lille positiv stund.
Hvis I vil vide mere
Har denne artikel gjort jer nysgerrige efter at vide mere om sorg og parforhold, så I bedre kan støtte hinanden, så kunne det være en god idé at deltage på vores sorgseminar, der netop har fokus på viden, værktøjer og samtaler, så I kommer bedre rustede hjem.
I kan læse mere om sorgseminaret her.
I er også velkomne til at ringe ind og tale med os, hvis der er specielle emner, I gerne vil dykke mere ned i. Vi står altid gerne parat med idéer til litteratur, nye måder at se det på m.m.
Brug os endelig. Vi kan kontaktes på 3961 2451 eller på kontakt@familierogsorg.dk.
