Når flere fædre rækker ud efter hjælp, så forandrer det både familiernes måde at leve med sorgen på og vores fælles forståelse af forældreskabet. I Dansk Center for Familier & Sorg arbejder vi for, at sorgen mødes som et fælles livsvilkår, hvor hver forælder får den nødvendige individuelle støtte til, at familien sammen kan finde fodfæste igen.
I Dansk Center for Familier & Sorg arbejder vi målrettet for at skabe tilbud, hvor fædre oplever sig anerkendte i deres sorg. Derfor har vi de seneste år haft et øget fokus på at synliggøre, at vores tilbud netop er for hele familien.
Det øgede fokus på fædre har resulteret i en meget positiv udvikling i antallet af mænd, som gør brug af vores terapeutiske tilbud. I 2024 var hele 34 % af vores terapeutiske samtaleforløb med fædre, og dermed overstiger vi nu landsgennemsnittet, hvor mænd udgør 26 % af alle, der henvises til terapi. Dertil kommer, at vi i vores tilbud om sorggrupper og sorgseminarer ser, at andelen af mænd er helt oppe på 40 %, hvilket er en yderligere positiv tendens.
”Vi har de seneste år set, at flere fædre rækker ud efter hjælp”, fortæller direktør Birgitte Sofia Horsten. ”Vi kan allerede nu se, at godt 35 % af vores samtaleforløb her i 2025 forventeligt er med fædre. Det er en eksplosiv stigning sammenlignet med 2012, hvor fædre kun udgjorde 5 % af vores samtaleforløb. Det fortæller os ikke bare, at flere mænd rækker ud efter hjælp, men også at der er kommet en større forståelse for, at fædre rammes lige så dybt og alvorligt, når de mister et barn.”
Når fædre rækker ud og opsøger hjælp, så har det en positiv effekt for hele familien. Gennem de terapeutiske samtaleforløb får de mulighed for at tale som sorgen, og det der er svært, så de kan genetablere hverdagen og opretholde deres arbejdsevne. Det hjælper både fædrene selv men i lige så høj grad familierne som helhed, fordi forældreparret dermed også kan blive en støtte for hinanden. Vigtigheden heraf bliver kun større, hvis der er tilbageværende søskende, for her er det helt essentielt at forælderevnen bevares.
Den vigtige anerkendelse af faderskabet i forældreskabet
Når et barn dør, så rammer sorgen hele familien, men den opleves og udtrykkes forskelligt fra person til person. Sorgen er en dybt individuel proces, og der findes ikke én rigtig måde at håndtere den på. Derfor får de terapeutiske samtaleforløb en afgørende betydning: De giver den enkelte forælder et rum, der er helt deres eget. Et rum, der giver plads til, at hver forælder kan finde sit eget sprog for sorgen og blive mødt i det, der fylder. Uden at forælderen skal tage højde for sin partners behov.
”Det, vi ofte hører fra fædrene, er, at omgangskredsen sjældent eller aldrig spørger ind til, hvordan de har det. I stedet bliver de spurgt ind til deres partner, og hvordan hun har det og håndterer situationen”, forklarer direktør Birgitte Sofia Horsten. ”Det efterlader mange fædre med en følelse af, at de står alene med deres sorg, og samtidig oplever de, at deres sorg ikke anerkendes som lige så stor som deres partners. Der er selvfølgelig en helt fejlagtig antagelse. Vi ved, at fædre oplever en lige så stor sorg. Både over det barn som de har mistet, og over den fremtid de ikke får.”
At støtte fædre i sorgen er ikke kun et spørgsmål om at tilbyde terapi. Det handler i høj grad også om at anerkende deres forældreskab som ligeværdigt. Når fædres sorg får plads, så styrkes hele familien, og det giver bedre betingelser for, at familien som helhed kan finde håb og sammenhæng i en hverdag, der er blevet forandret for altid.
Anerkendelsen af fædres sorg, og ændringer i måden vi taler om den på, sker ikke af sig selv. For at skabe reelle forandringer kræver det, at vi både ser fædre som ligeværdige forældre – også i sorgen – og samtidig, at vi skaber strukturelle ændringer. Et konkret eksempel er udvidelsen af retten til sorgorlov, der fra 2019 betød, at fædre og medmødre, der mistede et spædbarn, blev ligestillet med biologiske mødre. En ret, der siden 2021 også har omfattet forældre, der mister børn under 18 år.
Når lovgivningen ændres, så medvirker det til at ændre synet på, hvordan vi individuelt og kollektivt forstår og møder mennesker i sorg.
Når vi hjælper begge forældre, hjælper vi også børnene
Når vi griber forældrene, så styrker vi hele familiens mulighed for at finde fodfæste i den nye hverdag. Igennem terapeutiske samtaleforløb får forældrene ikke kun hjælp til at håndtere deres egne følelser, men også til at bevare og genfinde deres forældreevne midt i det der gør allermest ondt. Det betyder, at de bedre kan støtte tilbageværende søskende i deres sorg og give plads til deres reaktioner, hjælpe dem til at sætte ord på det svære og give dem tryghed i hverdagen.
”Når forældrene får hjælp til at forstå og håndtere deres egen sorg, giver det børnene en mere stabil base i en tid, hvor alt er forandret og hvor verden kan føles enormt farlig. Det giver børnene tryghed i, at familien ikke er gået i opløsning.” udtaler direktør Birgitte Sofia Horsten. ”Hvis vi skal gribe hele familien, så handler det ikke kun om at tilbyde hjælp i nuet men om at skabe forebyggende rammer, hvor sorg kan rummes, deles og forstås som en del af livet.”
En helhedsorienteret tilgang, der griber hele familien
I Dansk Center for Familier & Sorg arbejder vi med en helhedsorienteret og tværsektoriel indsats, der favner både den individuelle og den fælles dimension af sorg. Vores tilbud rummer blandt andet terapeutiske samtaleforløb, mulighed for deltagelse i sorggruppe, sorgseminar og andre fællesskaber, hvor familier kan spejle sig i hinanden og finde håb midt i det svære.
Samtidig bygger vores tilgang på en grundlæggende anskuelse af sorg som et livsvilkår, der kræver støtte og fællesskab – og her er anerkendelsen af fædres sorg afgørende for anerkendelsen af familien som helhed. Alle familier skal tilbydes den støtte, der gør det muligt at finde håb, sammenhæng og mening midt i det, der er allermest ubegribeligt. Her går den helhedsorienterede, professionelle og forebyggende terapeutiske indsats hånd i hånd med den samfundsmæssige anerkendelse, vi heldigvis ser vokse frem.
