I arbejdet med mennesker i dyb sorg er det afgørende at have blik for, hvordan man som medarbejder selv bliver påvirket. Både som fagperson og som menneske. I mødet med kriseramte kan den følelsesmæssige belastning være stor, og derfor er det vigtigt at arbejde bevidst med belastningspsykologi.
Det gælder både lønnede og frivillige medarbejdere, og derfor var belastningsreaktioner og egenomsorg årets hovedtema på vores frivilligdag.
”Det, vi hører fra flere af vores frivillige medarbejdere, er, at de kan opleve en følelse af afmagt, når de møder forældrene ude i sorggrupperne. De sidder med forældrene, ser tårerne og hører dem fortælle, hvordan de kæmper for at finde lys, håb og veje i en hverdag, der er blevet forandret for altid,” fortæller Anne Adamsen, udviklingskonsulent i Dansk Center for Familier & Sorg. ”Som mennesker har vi et naturligt behov for at ville gøre noget ekstra. At hjælpe, rådgive eller finde en løsning. Men ofte er det vigtigste, vores frivillige medarbejdere kan gøre, at skabe nærvær og være til stede. De kan og skal ikke fikse sorgen, men de kan lytte og være til stede i alt det svære. Det ved vores frivillige medarbejdere godt, og alligevel kan de blive ramt.”
Coping strategier skal forebygge belastningsreaktioner
Der er en reel risiko for belastningsreaktioner hos mennesker, der arbejder tæt på stor sorg og krise. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere har adgang til gode coping strategier og faglige redskaber.
”Balancen mellem empati og faglig klarhed er helt afgørende, hvis vi både skal passe på medarbejderne og sikre kvaliteten i vores tilbud til forældrene,” siger direktør Birgitte Sofia Horsten. ”Når frivillige medarbejdere oplever afmagt i mødet med forældrene, så kan de komme til enten at overinvolvere eller underinvolvere sig. Derfor er det vigtigt, at de samtidig husker, at det meningsfulde i deres rolle ikke ligger i at fjerne sorgen men i at være en stabil og medmenneskelig støtte. Netop dét gør en stor forskel.”
Det handler både om viden, supervision og kollegial støtte, men også om pauser, grænsesætning og opmærksomhed på egne reaktioner. Evnen til at regulere sig selv er central, hvis man skal kunne være nærværende for andre uden selv at blive overbelastet.
”Noget af det som kan være svært i mødet med forældrene, er, når jeg oplever, at deres bevægelse i sorgen stagnerer lidt. Det kan skabe bekymring hos mig, men det er heldigvis sjældent, jeg har stået frustreret tilbage”, forklarer Anders Henriksen, der er frivillig medarbejder hos Dansk Center for Familier & Sorg. ”De faglige input vi får, den vidensdeling der er og det frivillige netværk vi udgør, betyder tilsammen, at jeg føler mig bedre rustet til opgaven.”
Vi skal passe på dem, der passer på andre
I Dansk Center for Familier & Sorg ser vi det som en grundlæggende opgave at passe på vores medarbejderne og understøtte deres trivsel. Når mennesker stiller sig til rådighed for andre i dyb sorg, så kræver det, at vi som organisation også tager ansvar for deres arbejdsvilkår og potentielle følelsesmæssige belastning.
Derfor arbejder vi med konkrete værktøjer, der kan skabe overblik og styrke egenregulering. Det gælder blandt andet redskaber, som hjælper med at forstå og håndtere reaktioner i krop, tanker, følelser og adfærd.
På årets frivilligdag blev de frivillige blandt andet introduceret til psykolog Rikke Høgsteds VIK-model om vilkår, indflydelse og kontrol. Modellen giver et sprog for, hvor man med fordel kan rette sin opmærksomhed hen, og hvad man må acceptere som vilkår frem for at forsøge at forandre.
De frivillige medarbejdere blev også introduceret til Den Strategiske Diamant, som er et redskab til egenregulering og forebyggelse af belastningsreaktioner.
Fra afmagt til handlerum
Afmagt er en naturlig reaktion, når man står tæt på døden og den sorg, den efterlader. For frivillige medarbejdere kan den opstå, når ønsket om at hjælpe støder mod det vilkår, at sorgen ikke kan fjernes. Derfor er det vigtigt at flytte fokus fra det, der ikke kan ændres, til det, der faktisk er muligt at gøre.
”Afmagtsfølelsen hos de frivillige medarbejdere handler ofte om, at de kommer til at rette opmærksomheden mod det, de ikke kan gøre noget ved, for eksempel forældrenes sorg. Men sorgen er ikke et problem, der skal løses. Den er et livsvilkår, som forældrene skal støttes i at leve med,” uddyber udviklingskonsulent Anne Adamsen. ”Hvis de frivillige medarbejdere mister det perspektiv, så kan magtesløsheden sætte sig, og det sker ofte helt ubevidst. Vores frivillige ved om nogen, at sorgen ikke kan fjernes, for de har selv oplevet at miste et barn. Men netop derfor kan de også blive ramt af en stærk følelse af utilstrækkelighed, når de står over for andre forældre i samme, dybe sorg.”
Når det kommer til følelsen af afmagt, så kan VIK-modellen være en hjælp. Den støtter de frivillige medarbejdere i at fastholde, hvor deres reelle handlerum er: De skal ikke fjerne sorg, men i at være til stede sammen med forældrene i det, der er svært.
”Jeg kan ikke forstille mig noget frivilligt arbejde, der er mere meningsfuldt end det her. Jeg kan mærke den forskel jeg gør i den taknemmelighed, jeg møder, og det er meget betydningsfuldt for mig”, fortæller Anders Henriksen, og fortsætter. Derfor har det også en kæmpestor værdi at få konkrete værktøjer med sig som frivillig medarbejder, og det betyder meget, at Dansk Center for Familier & Sorg tager de frivilliges arbejde alvorligt. Jeg har været frivillig i mange år, og jeg går stadigvæk fra de årlige frivilligdage med ny viden.”
Om frivilligdagen
De frivillige medarbejdere i Dansk Center for Familier & Sorg har gennemført en obligatorisk grunduddannelse, som kvalificerer dem til at facilitere sorggrupper og forælder-til-forælder kontaktforløb på en tryg og faglig ansvarlig måde.
Hvert år samler vi vores omkring 50 frivillige medarbejdere til en frivilligdag, hvor de bliver opkvalificeret og får ny viden om, hvordan de bedst kan varetage deres vigtige rolle.
Går du selv med tanker om at blive frivillig medarbejder, så kan du læse mere om arbejdet og grunduddannelsen her.
