Allehelgensgudstjeneste
Dansk Center for Familier & Sorg har længe samarbejdet med kirker om at afholde allehelgensgudstjenester, den første søndag i november måned, særligt for forældre, som har mistet deres barn, og forældrenes pårørende.
Styrkelse af de lokalt forankrede netværk og traditioner
Allehelgensgudstjenester er en fast tradition i mange af landets kirker, og vi hører nu fra mange af de forældre vi er i kontakt med, at de i stedet for en særgudstjeneste, har et ønske om at være en del af det lokale fællesskab i kirkerne på de årlige allehelgensgudstjenester.
Derfor har vi fra 2025 besluttet at styrke de lokalt forankrede gudstjenester og netværk ved at ”give arrangementerne tilbage” til kirkerne i lokalsamfundene, og vi kommer derfor ikke til at være en del af allehelgensgudstjenesterne fremover.
Hvad nu?
Hvis du ønsker at deltage i en allehelgensgudstjeneste, opfordrer vi dig til at undersøge om der allerede er et planlagt arrangement i din lokale kirke. Hvis ikke der er et planlagt arrangement, kan du evt. række ud til din kirke og lokale præst, og høre om muligheden for at skabe et arrangement.
I København viderefører Vor Frue Kirke allehelgensgudstjenesten til minde om mistede børn. Du kan læse mere om arrangementet her.
I Aarhus viderefører Skt. Johannes kirke Alehelgengudstjenesten til minde om mistede børn. Du kan læse mere om arrangementet her
Vi opdaterer løbende, hvis flere kirker kontakter os, og fortæller, at de også afholder allehelgensgudstjeneste til minde om mistede børn.
Forældre, der ønsker at mødes i mere uformelle rammer, finder af og til hinanden gennem vores Facebookgruppe ‘Forældre & Sorg’, der er for forældre, der har mistet et barn. Her deles der løbende opslag med alt fra spørgsmål og erfaringer til lokale initiativer.
Hvis du ikke allerede er medlem af gruppen kan du melde dig ind her.