En attraktiv, varierende og udfordrende stilling til en erfaren psykolog, der ønsker at arbejde med familier i sorg
Dansk Center for Familier & Sorg udvider, og vi har fået mulighed for at ansætte endnu en psykolog til vores terapeutiske team.
Derfor søger vi snarest muligt en erfaren psykolog på 37 timer ugentligt.
Vi søger en kollega, der – i rollen som psykolog – har flere års erfaring med samtaleterapi, og som har lyst til at arbejde i et tværfagligt team, der har fokus på familierne, og hvor udvikling og fagligt engagement er omdrejningspunktet.
Så brænder du for at støtte og hjælpe mennesker i krise, og har du erfaring med terapeutisk arbejde, et godt kendskab til sorg og nyere sorgteori, og kan du samtidig lide at arbejde i en organisation (NGO) med fokus på fællesskab og faglig refleksion og udvikling, så er stillingen måske noget for dig.
Opgaverne vil både være det terapeutiske arbejde, og det vil indeholde andre administrative, organisatoriske og praktiske opgaver.
Hvem er vi?
Dansk Center for Familier & Sorg arbejder for, at familier, der rammes af den største sorg, får støtte og hjælp til at finde fodfæste i hverdagen med døden som livsvilkår.
Vi er et team på 10 ansatte i sekretariatet i Hellerup, herunder direktøren, en administrativ medarbejder, en kommunikationsmedarbejder, en marketing medarbejder, fem psykoterapeuter MPF og en autoriseret psykolog.
Derudover har vi ca. 40 tilknyttede frivillige medarbejdere.
Vi værner om et godt, inspirerende og trygt arbejdsmiljø, og vi brænder alle for at tilbyde de mest fagligt kvalificerede tilbud til familier, der har mistet.
Dine arbejdsopgaver
Du vil skulle samarbejde med alle på sekretariatet såvel som de frivillige medarbejdere. Vi ønsker, at du med dine ideer og dit engagement har mod på at udvikle vores eksisterende tilbud og tilgange til de sørgende familier i samarbejde med dine kolleger, ligesom du kan formidle din faglige viden både internt og eksternt.
Derudover tænker vi, at du kan:
- bidrage med psykologfaglig viden i den tværfaglige indsats omkring familierne.
- sikre de familier, der har brug for ekstra hjælp.
- bidrage til systematisk udvikling og evaluering af vores indsatser.
- holde dig ajour på ny viden inden for sorgområdet.
Og at du sammen med dine kolleger kan:
- varetage de planlagte terapeutiske samtaleforløb med forældre i sorg via telefon eller zoom.
- undervise på vores sorgseminarer.
- undervise vores frivillige medarbejdere.
- formidle viden/rådgive samt undervise relevante fagpersoner og på arbejdspladser.
- tage hånd om og lægge en plan for de familier, der har brug for ekstra støtte i sorgen.
- bidrage til undersøgelser og kvalitetsudvikling af indsatsen til familier i sorg.
- løbende ad hoc-opgaver.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med mennesker i krise og sorg herunder dem, der har brug for ekstra støtte. Derudover skal du kunne lide at arbejde med administrative, organisatoriske og praktiske opgaver. Ligeledes skal du trives i selv at tilrettelægge din arbejdsdag, hvor du jonglerer mellem terapeutiske samtaler og administrative opgaver ugens fem hverdage.
Du skal være indstillet på at arbejde 3-5 weekender om året, og du må ikke drive konkurrerende virksomhed ved siden af ansættelsen.
Dine kompetencer
- Er uddannet psykolog med kendskab til relevant praksis og forskning på området .
- Har som psykolog min. 3 års erfaring med samtaleterapi.
- Vi ser gerne, at du har autorisation.
- Arbejder ud fra etisk regelsæt for psykologer.
- Har viden og gerne erfaring inden for arbejdet med sorg, krise og tab.
- Er fleksibel samt har gode samarbejds- og kommunikative evner.
- Har lyst, vilje og gerne erfaring med tværfagligt samarbejde.
- Har undervisningserfaring.
- Er erfaren med supervision.
- Har en selvstændig arbejdstilgang.
- Er psykisk robust.
- Har lyst til faglig udvikling og samarbejde.
Hvad tilbyder vi dig?
- En spændende stilling med udfordrende og varierende opgaver.
- Et team i udvikling og med mulighed for at sætte dit aftryk.
- Tæt og respektfuldt tværfagligt samarbejde med tæt kontakt til kollegaer og ledelse.
- Ekstern gruppesupervision.
- At være en del af en anerkendt landsdækkende organisation, hvor du hver dag er en vigtig støtte for familier i sorg.
- At blive en del af et specialiseret og hyggeligt sekretariat, hvor vi passer godt på hinanden.
Vi er ikke lønførende, men går op i at være et stærkt fagligt funderet team, hvor vi løbende prioriterer kurser og seminarer inden for sorgområdet, så vi altid er fagligt opdaterede på nyeste viden og forskning. Desuden har vi løbende gruppesupervision.
Er du interesseret?
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre lidt mere om stillingen og os.
Ved spørgsmål kontakt Ann-Sofie ann-sofie@familierogsorg.dk
Er du interesseret i stillingen, så send os din ansøgning senest 20. oktober 2024 til ann-sofie@foraeldreogsorg.dk.
Opstart er senest 1. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler d. 28. oktober 2024 og eventuel 2. samtale d. 30. oktober 2024.
Vi glæder os til at høre fra dig.