Vores terapeutiske samtaleforløb

At miste – eller vide at man skal miste – sin partner er en kæmpe sorg. Verden vendes på hovedet, og måske oplever du nye og uvante tanker og følelser. I terapien får du støtte til det, som er svært og redskaber til at håndtere dine oplevelser.

Vores medarbejdere er uddannede psykoterapeuter med særlig viden om den sorg, som følger med at miste eller at skulle miste sin partner, og de taler hver dag med forældre med hjemmeboende børn, som er i sorg.

De terapeutiske samtaler er gratis og kan igangsættes inden for 48 timer.

Hvad er et terapeutisk samtaleforløb?

Samtalerne kan være et terapeutisk forløb af kortere eller længere varighed, som tager udgangspunkt i, hvordan du har det, men det kan også være ekspertrådgivning i, hvordan du griber de praktiske ting an og får redskaber til at håndtere konkrete situationer. Terapien er for voksne med hjemmeboende børn, som netop har mistet – eller ved, at de snart skal miste – deres partner.

Bliv ringet op Bliv ringet op

Hvordan foregår de terapeutiske samtaler?

De terapeutiske samtaler foregår enten over telefonen eller online, og mange fortæller, at de er glade for, at de kan have samtalerne derhjemme eller et andet sted, hvor de føler sig trygge.

Mange udtrykker også en lettelse over, at de ikke behøver at flytte sig fysisk fra deres hjem for at få professionel, specialiseret støtte og hjælp i en periode, hvor mange ting kan virke uoverkommelige.

Sammen med din psykoterapeut finder I ud af, om telefoniske eller online samtaler er bedst for dig.

Bliv ringet op

Kontakt (Tilbud)