Den 3. februar 2021 afholdes for første gang Den Internationale Mindedag for Forældre i Sorg. Her tænder vi lys for de børn og unge, som ikke er her længere.
”Det var vigtigt for os i Dansk Center for Familier & Sorgs bestyrelse at tage initiativ til at få skabt en dag, der samler alle forældre, for sådan én har vi manglet. Der eksisterer mange mindedage, som tager udgangspunkt i dødsårsagen eller barnets alder, men nu har vi endelig en dag, hvor vi som forældre kan mindes vores børn sammen”, fortæller Lisbeth Gade Nissen, medlem af bestyrelsen og en af initiativtagerne bag mindedagen. ”Og så håber vi selvfølgelig, at det bliver en årligt tilbagevendende og samlende dag både i Danmark og internationalt.”
Der har manglet en mindedag
Med Den Internationale Mindedag for Forældre i Sorg har vi skabt en samlende begivenhed, hvor forældre kan tænde lys, mindes og mærket fællesskabet med andre forældre i sorg.
”Det er en mindedag, der altid har manglet, og derfor er vi meget glade for vores bestyrelses initiativ til at få skabt denne dag, hvor alle forældre kan mødes på tværs af børnenes alder og dødsårsag, og bare være forældre og mindes de elskede børn, der ikke er her mere. Og samtidig er februar en mørk tid, hvor vi kan trænge til at tænde lys, og mærke at vi ikke er alene”, uddyber direktør Birgitte Horsten. ”Sorg og ensomhed er to størrelser, som går hånd-i-hånd, og det betyder så meget, når du har mistet et barn, at mærke at du ikke er alene, og at der er andre forældre, som også har mistet. Det giver et fællesskab, som er meget betydningsfuldt følelsesmæssigt. For som forælder lærer du at leve med sorgen, lærer at leve med det livsvilkår, at dit barn ikke er her mere, men du har stadig brug for folk omkring dig.”
Ritualer gør en forskel
For mange har det en positiv effekt ”at gøre noget” i sorgen, og at foretage handlinger som har en symbolsk værdi. Det kan være mange ting og tage mange former, og de små ritualer kan gøre en stor forskel.
”Vi ved fra forskningen, at ritualer har en positiv indvirkning på forældre i sorg. Ritualer forbinder dem med deres elskede, de skaber lidt system i sorgen, og så kan de virke beroligende. På den måde er ritualer med til at give plads og ro til følelserne”, forklarer Birgitte Horsten. ”At tænde et lys og mindes sit barn er et eksempel på et ritual, og i forbindelse med et arrangement som Den Internationale Mindedag for Forældre i Sorg så får den fælles lystænding en ekstra dimension. Den tydeliggør nemlig for forældrene, at de ikke er alene, og at de som en gruppe har sorgen og savnet til fælles. Og betydningen af det kan ikke tales nok op, for det kan føles så utroligt ensomt at stå alene med sin sorg.”
International Mindedag for Forældre i Sorg
Den Internationale Mindedag for Forældre i Sorg er en officiel lysdag for alle forældre, som har mistet deres barn. Det er en dag, der tager udgangspunkt i, at et barn er et barn, og at alle forældre, som har mistet deres barn, har sorgen til fælles. Internationalt har den allerede fået positive tilkendegivelser fra både organisationer i Europa og USA.
Arrangementet afholdes 3. februar 2021 fra kl. 19-20, og pga. den aktuelle sundhedssituation er der tale om en digital begivenhed på Facebook.
”Corona har lært os, at fællesskabet kan tage mange former, og vi er nok alle ved at vænne os til de digitale møder. Og selvfølgelig skal dagen markeres, også selvom vi ikke har mulighed for at samles på samme måde, som vi helst ville”, udtaler Birgitte Horsten. ”Men vi håber da på, at vi kan afholde mindedagen med fysisk fremmøde i 2022.”
Aftenen indledes med en tale af formand i Dansk Center for Familier & Sorg, Jesper Gade Nissen, og vi opfordrer alle deltagere, som har lyst, til at dele et billede af deres lys på begivenhedens side. På den måde kan vi se og mærke fællesskabet – også selvom vi ikke er fysisk sammen.
Aftenen afsluttes med sangen Linedanser, som er en smuk sang om at turde vove livet, om at tro på håbet også når livet gør allermest ondt og om at vi som mennesker ligesom træerne, har solide rødder selv i livets stærke blæst. Musikken er indspillet af Ulrik Brundin, og teksten er sunget af Helene Bak, som begge har mistet et barn. Nummerret er indspillet med Ulrik og Helene siddende forskellige steder i landet, fordi det i disse tider ikke er muligt at mødes fysisk – En fin understregning af det fællesskab og de muligheder, vi, som forældre, stadig har til trods for de gældende restriktioner.
