I april 2021 gik Heather Spears bort, og i den anledning genudgiver vi denne artikel med hende. Artiklen blev bragt første gang i Årsskrift 2016. Billederne blev anvendt med forældrenes tilladelse.
Hun føler, hun er den heldigste kunstner i verden. For hun laver noget, der har stor betydning for de mennesker, der kommer til hende. Heather Spears er kunstner og tegner døde spædbørn. Hun giver forældrene et blidt og fint minde for livet om deres spædbarn, og hun gør det med en særlig sans og respekt for detaljen.
Om natten gik hun rundt på stuerne på neonatalafdelingen på Rigshospitalet, hvor hun tegnede de små babyer, der af den ene eller anden årsag var kommet alt for tidligt til verden.
De lå der i deres kuvøser med strikkede huer på, nogle med slanger i næse, mund og vener, andre med forbindinger rundt om deres sårbare hænder og fødder. Hun tegnede dem. Nænsomme, blide strøg der fangede alle detaljer og hvert et træk, der gjorde at de små babyer skilte sig ud fra hinanden.
Hendes kæreste emne
Det er i dag mange år siden, at den canadisk fødte tegner og digter Heather Spears begyndte at tegne babyer. Det var svært i begyndelsen, syntes hun. Men når hun i dag tæller sammen, har hun tegnet over 6000 babyer, så teknikken er blevet finpudset med årene. Hun har lært at tegne babyer med en sådan finhed og blidhed, der gør, at ikke bare er hun er en yderst anerkendt kunstner, hun har også udgivet flere bøger og underviser i tegneteknik.
Heather Spears er en ældre dame, hendes hjem dufter af bøger, hygge og hjemmelavet julekonfekt. Hun sidder roligt i sin sofa iført uldne hjemmesko, mens hun fortæller om sine tegninger og sin kunst med en melodisk canadisk accent.
Heather Spears fortæller, at hun føler sig heldig. Fordi hendes kunst, hendes tegninger og digte er det i verden, hun helst vil lave og bruge sin tid på. Da hun valgte at tegne for tidligt fødte babyer, var det i starten for at kunne lære at tegne disse små smukke mennesker, som ingen andre før havde tegnet. Det blev hendes kæreste emne, og når hun i dag tegner døde spædbørn er det for at give forældrene et blidt, fint og realistisk minde for resten af livet om det lille menneske, der har rørt dem så dybt.
”Et foto kan være så ubarmhjertigt. Derfor tror jeg, at så mange forældre vælger at få tegnet deres døde spædbarn. Alle jeg har tegnet for er glade for resultatet, og forældrene har tit fortalt mig, at de græder, når de ser den færdige tegning. De skriver, at de føler en glæde over tegningen, men samtidig er der en sorg”, siger Heather.
Tegner akkurat som forældrene husker deres barn
Der er blevet tegnet mange babyer, både de der klarede den og de der ikke gjorde, af Heathers hånd siden de stille nætter på Rigshospitalets neonatalafdeling. Hun har kopi af hver og en tegning gemt i sine arkiver, og de fleste af spædbørnene og deres forældre husker hun. Når forældrene skriver til hende, at de er blevet forældre igen, og beder om en tegning af det nye barn, gør det Heather glad. Ofte, efter forældrenes ønske, tegner Heather barnet sammen med det døde barn og nogle gange med flere søskende. En gang skrev en mor et brev til Heather. Hun skrev, at den tegning, familien havde fået lavet af deres døde barn med deres levende børn hang i stuen som et fredeligt minde.
For Heather er det et udtryk for, at hun har betydet noget for forældrene, og den betydning i deres liv, giver hendes arbejde så meget mening.
”Det er hårdt arbejde, og det er krævende, for jeg stræber altid efter, i hver eneste tegning, at gøre det perfekt. Det vigtigste succeskriterie for mig er de tilkendegivelser, jeg får fra forældre. De kommer og siger til mig, at jeg har tegnet deres barn akkurat som de selv husker det”, siger Heather. Men på trods af at det er en hård opgave, hver gang Heather tegner et dødt spædbarn, så lader hun ikke tårer eller andre overvældende følelser komme ud, mens hun tegner. For mens hun tegner, er hun fokuseret på det lille barn og på at få alle detaljer, alt det hendes øje ser, ned i tegningen.
Heather har to gange tegnet i to seks-ugers projekter i Gaza og Jerusalem, hvor hun tegnede palæstinensiske børn under uroligheder i de besatte områder. På et hospital i Jerusalem blev hun bedt om at tegne en lille pige, der var blevet skudt i hovedet med en blykugle, mens hun blev opereret. Efter en vellykket operation, talte Heather med lægen, der brød grædende sammen.
”Han forklarede mig, at han ikke kunne lade sine følelser tage over og begynde at græde, for så kunne han ikke operere og dermed hjælpe de her børn. Det synes jeg er et godt eksempel på, at man kan stille sine følelser på standby for en stund, for at gennemføre det, som optager hele ens hjerte og opmærksomhed”, forklarer Heather.
Fik sin tegneteknik på plads
Det var i 1983, at Heather begyndte at tegne babyer på neonatalafdelingen.
Det var ikke nemt at få adgang til Rigshospitalets neonatalafdeling, fortæller Heather. Hun skulle igennem tre måneder med snakke, telefonopringninger og spørgsmål fra lægerne. Det var helt fint, syntes hun, for da hun endelig fik lov at gå stille omkring på gangene på neonatalafdelingen var hun glad. Forældre blev spurgt per brev, om Heather måtte tegne deres baby, og de fleste forældre gav lov. De fik til gengæld en kopi af tegningen af deres baby, og Heather fik sin tegneteknik grundigt på plads. I 1986 fik Heather udgivet sin første bog, ”Drawings from the Newborn” med digte og tegninger af for tidligt fødte babyer udgivet. Det åbnede mange flere døre både herhjemme og i udlandet, og Heather har gennem årene tegnet for tidligt fødte babyer og døde spædbørn på hospitaler i både USA, Canada og England.
Forældrene er til stor hjælp
I dag sidder Heather oftest hjemme og tegner ud fra et foto, hun får af forældrene. Men hun har også været ude på fødestederne og tegnet spædbørn, der lige er døde.
Hun får altid meget hjælp fra forældrene, der fortæller hende om træk, detaljer og små ting de husker, udover hvad et foto kan fortælle.
”I dag bruger langt de fleste deres smartphones til fotos, men det kan ikke forstørre detaljer på samme måde som et rigtigt kamera. Derfor har jeg i dag langt mere brug for, at forældrene kan give mig de detaljer om deres barns udtryk og træk, som i sidste ende gør, at jeg kan tegne deres barn, så de føler, tegningen ligner. Oftest er forældrenes fotos skuffende, men vi kan samarbejde og nå til den tegning, de ønsker sig. Tit skal jeg sammensætte detaljer fra forskellige fotos, og det kan jeg. Jeg ved, jeg kan stole på forældrene – deres hukommelse om barnet er for evig”, siger Heather.
Og tegningerne af spædbørn ligner det barn forældrene alt for tidligt har sagt farvel til. Hver tegning er tegnet af en nænsom, omsorgsfuld og dygtig hånd. Heather Spears gør sit bedste hver gang, i hver tegning, i hver lille skæbne.
”Det, der gør mig glad er, når forældrene kommer til mig og siger, at den tegning jeg har lavet til dem, hænger i deres hjem, at de kigger på den hver dag, og de mindes deres barn”, siger Heather.
