Om ‘Når du har mistet – eller ved, at du snart skal miste – dit barn’
Denne bog er til dig, der har mistet dit barn, eller som ved, at du snart skal miste ham/hende. For når forældre kommer i sorg, så oplever de fleste at stå et uvant sted med mange spørgsmål af praktisk karakter og mange uvante følelser.
Bogen er tænkt som en guide, der skal hjælpe dig med at få overblik over regler og muligheder, men den er også et indblik i sorgens kompleksitet, der forhåbentlig kan give dig ro omkring de følelser, tanker og reaktioner, som du mærker.
I bogen finder du konkret information om regler og muligheder ifm. eksemplevis begravelse og sorgorlov, du kan læse om sorg og sorgreaktioner og så får du bl.a. indsigt i, hvordan sorg kan påvirke dit familieliv og dine øvrige relationer. Du får også et overblik over Dansk Center for Familier & Sorgs terapeutiske tilbud.
Med dit køb er du med til at gøre en forskel for familier i sorg
Bogen ‘Når du har mistet – eller ved, at du skal miste – dit barn’ kan hentes gratis som online eksemplar på vores hjemmeside, men mange synes, at det er rart med et fysisk eksemplar.
Når du bestiller et fysisk eksemplar af bogen, så er du samtidig med til at sikre, at vi fortsat kan tilbyde gratis terapi til forældre i sorg.
Hvis du ønsker, at modtage alle vores fire publikationer i fysiske eksemplarer, så kan du bestille dem som en samlet pakke med mængderabat her.