At miste et barn

Man mærker kæmpe kærlighed og samtidig en stor sorg, fordi man skal sige farvel igen.

 

Signe Tang Niemann og Signes mand mistede deres datter, Asta, pludseligt i uge 35. Graviditeten havde været ukompliceret, og der havde ikke været varselstegn.

I en samtale med Abelone Tholstrup Stein tager Signe os igennem sine oplevelser omkring at blive mor til Asta. Hun taler om at mærke de sidste livstegn, om perioden fra Asta blev konstateret død til hun fødes to dage senere, og så beskriver Signe den stolthed, som hun følte både over at have gennemført en fødsel og over at være blevet mor til Asta.

 

 

At miste et barn

I afsnittet ”At miste et barn” kan du høre Signe Tang Niemann fortælle om at blive mor til og miste sin datter, Asta, og det store følelsesregister, som hun gennemlevede, da hun erfarede, at Asta ikke længere levede. Hun beskriver sin store kærlighed til datteren og sin store sorg over at skulle sige farvel igen så hurtigt. Og så taler Signe om stolthed. Stolthed over at føde og blive mor til Asta, det store behov for at vise hende frem og det smukke minde, som fødslen endte med at blive.

Signe fortæller også om at tale med en psykoterapeut hos Dansk Center for Familier & Sorg. Hun deler ærligt sin oplevelse af at have svært ved at rumme gravide og spædbørn, og så reflekterer hun over, hvordan hun i dag nok er mere bekymret for sine to levende børn, end hun formentlig ellers ville have været, hvis hun ikke havde oplevet at miste sin førstefødte.

Følg podcasten

Du kan få nye afsnit af podcastserien helt automatisk. Alt, du skal gøre, er at vælge, hvor du vil følge podcasten. Det gør du ved at klikke på et af de nedenstående ikoner.

Feed Icon     iTunes    Spotify    Google Podcast

Vores website anvender cookies for at sikre dig en god oplevelse! Navigerer du videre på websitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage alle vores cookies.