Sorg er kærlighedens pris. Den pris, som vi betaler for at elske et menneske, der nu ikke lever eller som snart skal dø. Sorg er en naturlig reaktion, når du mister – eller ved, at du skal miste – dit barn, og det tager tid, før du har tilpasset dig dit forandrede liv.
Det kan være svært at forstå sorg, og hvordan den påvirker dig – Særligt hvis du oplever død og sorg for første gang i dit liv. Og selv hvis du har oplevet sorg før, så kan det at miste, eller at skulle miste, et barn, ofte mærkes meget anderledes og mere smertefuldt end andre sorger. Derfor kan det være en hjælp for dig at få en forståelse for de følelser, som kan virke uhåndgribelige, og ikke mindst viden om og indsigt i sorg og sorgreaktioner.
Hvad er sorg?
Sorg er de oplevelser, tanker, følelser, reaktioner og handlinger, der knytter sig til at miste, eller at skulle miste, en person, som har stor betydning for dig. På den måde er sorg og kærlighed dybt og tæt forbundet. For uden kærligheden ville sorgen ikke opstå.
Hvis du lige har mistet – eller lige har fundet ud af, at du snart skal miste – dit barn, så mærker du formentlig sorgen meget stærkt og den kan være altoverskyggende. Måske er det beroligende for dig at vide, at sorgen ofte fylder mest i begyndelsen, og at den som regel aftager i intensitet over tid. Det betyder ikke, at sorgen forsvinder – for sorg er kærlighed – men den vil formentlig ændre sig og finde sin plads i dit liv. Det sker gradvist, og selv når du med tiden oplever, at sorgen fylder mindre, så er det helt naturligt, at du kan have dage, hvor sorgen fylder meget. Skiftene kan også ske meget pludseligt, og du kan opleve, at du fra det ene øjeblik til det andet mærker sorgen meget stærkt.
For nogle forældre hjælper det at se på sorgen som havets bølger. Nogle gange er den så voldsom og brusende, at det kan føles som om, du står ude på det åbne hav, og at den kan slå dig omkuld. Nogle gange er sorgen så larmende, at den overdøver alt andet. Men med tiden vil du formentlig opleve, at du kommer ind til den mere stabile kyst igen, og du i højere grad mærker sorgen som små, lette skvulp, der mere kærligt fylder dig med både savn og ro, og at den giver mulighed for refleksion og eftertanke.
Sorgreaktioner
Alle mennesker er unikke, og sorg kommer til udtryk på forskellige måder. Derfor kan du heller ikke altid sammenligne dine sorgreaktioner med andres. Mange forældre oplever også, at der er forskel på, hvordan de troede, at de selv ville reagere på sorg, og på hvordan deres sorg egentlig kommer til udtryk.
Sorg påvirker mennesker på mange måder, og på modellen finder du de mest udbredte reaktioner. Her er det vigtigt at huske på, at de alle sammen er helt naturlige, men at du ikke nødvendigvis oplever alle reaktionerne.
Typisk inddeles sorg i fem overordnede reaktioner, der afspejler alle de sider, som vi rummer som mennesker: Tanker, følelser, krop, handlinger og eksistentielle reaktioner. Ofte kan en tanke sætte en kropslig reaktion i gang, og måske mærker du en trykken for brystet, åndenød, et behov for at trække dig fra omgivelserne eller måske får den dig til at tænke over, hvad meningen med livet skal være. På den måde hænger alle vores sider som menneske sammen – også i sorgen.
Model inspireret af sorgforskerne Margaret Stroebe og Henk Schut samt sorgforsker Mai-Britt Guldin.
Sorg som livsvilkår
Sorg er ikke et problem, som kan løses, men et livsvilkår for dig, der har mistet – eller snart skal miste – dit barn, og som forælder kan du måske opleve, at sorgen påvirker dig eksistentielt. Nogle forældre søger efter svar på, hvorfor deres barn skal/skulle dø, om der er en mening med døden, eller om døden kan skyldes noget, som de har gjort eller tænkt. Som mennesker søger vi svar og vi søger mening, men nogle gange søger vi efter svar, som vi ikke kan få, og det påvirker vores forståelse af livet. For når det ikke længere er en selvfølge, at alting er, som det skal være, og at alting nok skal løse sig, så efterlader det mange med en følelse af meningsløshed. Og det kan føles som om den grundlæggende tillid til livet og de gode ting, som kan ske, er forsvundet, og det ændrer vores grundfortælling om, hvem vi er som mennesker, og hvad vi havde af forestillinger for vores liv.
Sorg kan være voldsom og hård at være i, og mange har svært ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på. Fordi sorgen er et livsvilkår, som ikke kan fjernes, skal forældre lære sig selv at kende i sorgen. Måske derfor begynder mange at søge efter en ny mening med livet. De får en ny opmærksomhed på de ting, som er vigtige i deres liv, de sætter nye grænser og deres sociale relationerne ændrer sig. På den måde er der mange forældre, som fortæller, at de har ændret sig som mennesker, og nogle føler sig som en anden, end før de kom i sorg.
Sorg som proces
Ser vi teoretisk på sorg, så blev sorg tidligere forstået som faser, som de efterladte skulle igennem. Først når de havde gennemlevet faserne, så kunne de opleve en afslutning på sorgen og på relationen til den afdøde.
I dag ved vi, at det for de fleste ikke giver mening at anskue sorg på den måde. Sorgen har ikke en slutdato – for kærligheden forvinder jo ikke – og mennesker i sorg beskriver, at de ikke oplever at vende tilbage til at være ”den de var, før de kom i sorg”. Sorgen er en proces, hvor den sørgende finder sin egen vej i sit liv med det nye livsvilkår, som døden har medbragt. I starten gør sorgen ondt, men med tiden bliver den ofte mere rolig, og mange beskriver den også som varm, mere vemodig og kærlig. Fra at larme og fylde alt går sorgen hen og får et mere roligt udtryk. Den er stadig hos den sørgende, men uden at tankerne hver dag og hele tiden kredser omkring sorgen, og det som er sket. Det er en proces, der kan tage lang tid, og hvor du må forholde dig både til dit barn, og det som du har mistet (din fortid) og til dit ændrede liv (din nutid og fremtiden uden dit barn).
2-procesmodellen
Den mest anerkendte tilgang til at forstå sorg er teorien om sorgens to processer: Den tabsorienterede proces, hvor dit fokus er på det barn, som du har mistet eller snart skal miste og på alt det der var, og så den restaurerende proces, hvor dit fokus er på det liv, som er nu og fremadrettet, og på hvad du så vil, kan og skal videre i livet uden dit barn.
Modellens viser forældrenes pendulering imellem de to processer. Nogle gange tænker du måske meget på dit barn, hvad der skete og at du savner og længes efter livet før sygdommen eller døden. Andre gange tænker du mere på, hvad du vil nu, hvornår du skal tilbage til arbejde o. lign.
Man kan også sige, at i den ene proces er du optaget af følelserne, og i den anden er du fokuseret på de udfordringer, som du nu står med.
Begge dele handler om sorgen over at have mistet eller at skulle miste, og om at forholde sig til det liv der nu er helt forandret.
Model inspireret af sorgforskerne Margaret Stroebe og Henk Schut samt sorgforsker Mai-Britt Guldin.
Mennesker i sorg svinger frem og tilbage mellem de to processer, og kan være i dem i kortere eller længere tid. Det er forskelligt, hvordan mennesker bevæger frem og tilbage imellem dem, for det er meget individuelt, hvordan forældre håndterer at miste, eller at skulle miste, sit barn. I starten kan det føles som om, at sorgen fylder alt, og at du hele tiden er i en af de to processer. Men med tiden vil du erfare, at der er øjeblikke og perioder, hvor sorgen ikke er nærværende (modellens lyse områder). Disse tidspunkter giver dig en pause fra sorgen, og det er vigtigt at kunne tage en pause fra sorgens tunge følelser.
Pauser i sorgen
Det er hårdt at være i sorg, og det er vigtigt at give sig selv lov til at tage pauser fra den. At tillade at følelserne kommer og går. Måske kan du også opleve, at du selv kan vælge, hvornår du vil mærke sorgen og være i den, og hvornår du vil give andre ting plads og lade sorgens følelser glide i baggrunden.
Nogle forældre oplever det som en lettelse, at sorgen ikke konstant føles tung, mens andre får dårlig samvittighed over ikke at være i sorgen hele tiden. Men det er både naturligt og sundt at holde pauser fra sorgen, og det er ikke et udtryk for, at du ikke er i sorg. Ligesom du måske også kan grine og være glad midt i sorgen.
Det er vigtigt at huske på, at vores kærlighed til et andet menneske ikke afhænger af, hvor meget vi tænker på personen, og på sigt vil du formentlig opleve, at den tid, som du tilbringer i de to processer, bliver mindre, og den tid, som du tilbringer uden for dem, er væsentlig længere.
Sorg og tid
Vi sørger, fordi vi elsker, og kærligheden stopper ikke nødvendigvis, fordi vores barn – eller en anden elsket – dør. Kærligheden lever videre i os, og den kan vise sig som sorg, længsel, varme, glæde og i mange andre former. Sorg har nemlig mange forskellige udtryk, og der er ikke en rigtig måde at sørge på.
Lige når du har mistet, eller fundet ud af at du snart skal miste, så kan sorgen føles intens, smertefuld, uudholdelig og allestedsnærværende, men den kan også føles fraværende og nærmest uvirkelig. Over tid beskriver mange forældre, at sorgen føles mere rolig, og at den fylder mindre i hverdagen. Sorgen finder sin plads, og forældrene bliver ikke på samme måde overvældede af sorg. Der kan gå timer eller dage, hvor de ikke er kede af det, og de oplever ofte, at der kan gå længere og længere tid, hvor de tænker på andet end deres barn.
Hvornår skal du søge professionel hjælp?
Hvis du over tid oplever, at du overvældes af meningsløshed, mangel på initiativ, at du føler dig nedtrykt, eller trækker dig fra sociale sammenhænge og ikke har overskud til dine nærmeste, så kan det være en god idé at kontakte din læge. Han/hun vil kunne hjælpe med at vurdere, om du udviser tegn på en kompliceret sorgreaktion eller depression.
