I september 2023 afholdt Dansk Center for Familier & Sorg for første gang en charity middag for at samle penge ind til organisationen. Udover middag, auktion og musikalske indslag i Christiansborgs smukke tårnværelse kunne deltagerne også høre forældrefortællinger. Fortællinger om at miste sit barn og om hvor vigtigt det var for dem at mærke, at de blev grebet. De satte ansigt på det ubærlige, og de mindede alle om, hvorfor de sad til bords netop denne aften.
En af de forældre, som generøst delte ud af sine oplevelser, var Lene Bendtsen, som ikke var i tvivl, da vi spurgte hende, om hun ville deltage.
”Jeg var ikke i tvivl. Selvfølgelig ville jeg det”, fortæller Lene og fortsætter. ”Men hvad ville jeg sige? Hvad skulle jeg tale om? Jeg ville gerne skrive en tale, som naturligvis fortalte om tabet af vores søn. Hvad det gjorde i vores familie. Men jeg ville også fortælle, hvordan jeg efter Jacobs død har fundet lidt ny mening i det ellers meningsløse.”
Charity middagen var ifølge Lene selv ”en meget smuk, rørende og nærværende aften”, og hendes tale efterlod et stort indtryk på aftenens deltagere.
Lenes tale ved charity middagen
“Kære Jacob. Elskede Jacob.
120 dage er der gået, siden vi sidst sagde Godmorgen.
120 dage er der gået, siden jeg sidst så dit skønne smil.
I dag er det 120 dage siden, vi måtte sige farvel til dig.”
Sådan startede min tale til min søn på hans 18 års fødselsdag, som vi fejrede på Tårnby Kirkegård.
For 17 måneder siden mistede vi vores søn i en trafikulykke. Jacob blev bare 17 år.
Med ét blev vi en af de familier, som man læser om i Ekstra Bladet.
”De pårørende er underrettet.”
Den tirsdag i april, hvor 2 betjente ringede på vores dør, ændrede vores liv sig fuldstændig. Tiden stoppede og jorden forsvandt under os.
Jacob kommer ikke hjem igen.
Med familie og venners hjælp fik vi hentet Jacobs ting, vi fik planlagt hans begravelse og klaret, hvad klares skal.
Den støtte og hjælp, som vi har fået fra vores nærmeste og fra uventede kanter, er helt uundværlig. Uden dem havde jeg ikke stået her i dag… Men den støtte, man kan få fra sine nærmeste, er ikke nok. Her må man hele tiden overveje, hvad man kan sige. Man må forklare sig, for at de måske forstår, hvad man mener.
Hvor har jeg hørt sætningen: ”Jeg kan slet ikke forstå, hvordan du har det!” mange gange.
Det er ikke rart ikke at blive forstået.
Vi hørte om Dansk Center for Familier & Sorg, fordi min mand tilfældigvis arbejder et sted, hvor en anden medarbejder engang har mistet et barn. Det var hende, der fortalte os om foreningen.
Så da vi begyndte at overveje, om en sorggruppe måske var noget for os, tog vi kontakt til Dansk Center for Familier & Sorg.
For første gang oplevede jeg, at jeg kunne fortælle min historie, uden at den anden blev overrasket og chokeret.
Det var en lettelse.
At tale med én som blot lyttede og forstod min sorg.
Vi endte med at tilmelde os et sorgseminar ved Dansk Center for Familier & Sorg.
Og lige præcis der gik det op for os, hvad organisationen havde af betydning for os. For på dette seminar mødte vi nogle mennesker, som vi ikke vidste, at vi havde savnet.
Man møder en masse gode mennesker med en masse velmenende råd.
Men da vi mødte professionelle og andre forældre i samme situation, oplevede vi for første gang at blive set og mødt, der hvor vi var, uden at skulle forklare os.
Endelig oplevede vi os forstået!
Et kram fra en anden forælder betød meget mere, end jeg nogensinde havde kunnet forestille mig.
Jeg taler stadig med en af psykoterapeuterne fra Dansk Center for Familier & Sorg. Det betyder så meget.
At kunne dele stort og småt med hende. Det har betydet alverden. At tale med én som har så stor forståelse for og erfaring med sorg, og som ikke er bange for at lytte til mine skøre tanker – det har hjulpet mig utrolig meget.
Men det må ikke være tilfældigheder, der afgør, om man får hjælp fra nogle professionelle. Det må ikke afhænge af, om man selv har overskud til at lede efter nogen, som kan hjælpe.
Sådan er det desværre i dag.
Og ingen forældre må stå alene med deres sorg.
Jeg arbejder som pædagogisk konsulent i en kommune her i Københavnsområdet.
Og i kommunerne kan vi gøre det bedre. Vi har et ansvar over for de forældre, der mister deres mest dyrebare – deres barn.
Derfor er jeg gået i gang med at se, hvad vi kan gøre som kommune i samarbejde med Dansk Center for Familier & Sorg. Og vi kan helt sikkert gøre det bedre, end vi gør i dag.
Målet må være, at alle forældre, der mister et barn, skal kontaktes af en fagperson, der tilbyder henvisning til professionel hjælp, som Dansk Center for Familier & Sorg gør.
Som kommune må vi være med til at række ud og være én af de 100 hænder, som skal til for at løfte en forælder i sorg.
Og der skal mange forskellige hænder til for at finde det, som nu skal være drivkraften i vores liv…
En drivkraft for mig personligt er nu at hjælpe andre forældre i samme situation, og jeg har derfor besluttet at være frivillig medarbejder i Dansk Center for Familier & Sorg.
Vi må insistere på livet for på den måde at ære Jacobs minde!
Sådan sagde vores kloge søn få uger efter, at han havde mistet sin lillebror.
Det er nemmere sagt end gjort.
Men vi øver os, og det er vores nye vej. Og med hjælp fra Dansk Center for Familier & Sorg er vejen blevet mindre bumpet.
Tak!
