Endnu en højtid er lige om hjørnet, og måske er du blandt dem, som skal mødes med familien til den årlige påskefrokost. Den er for mange lig med hygge, samvær og kvalitetstid, men for nogle kan højtider være svære at være i. For når familien er samlet, så bliver det særlig tydeligt, hvem der ikke er til stede, og det kan være hårdt at være en del af de rammer, som påskefrokosten sætter.
”Mange forældre ringer ind for at tale med vores psykoterapeuter op til højtiderne, fordi de synes, det er svært. Når vi taler med forældrene, så hører vi ofte, at det kan være udfordrende at være i sociale sammenhænge, hvor den overordnede præmis er, at ”nu skal vi rigtig hygge os””, fortæller direktør Birgitte Sofia Horsten. ”Det er som om, højtider fordrer et ekstra gear på hyggen, som de færreste har, når de er i sorg. Det er svært bare at ”smile og hygge og nyde god mad”, når ens hjerte er gået i stykker, og ens tanker hele tiden kredser om savnet efter ham eller hende, der ikke er her.”
Hygge på nye vilkår
De fleste forældre gør deres bedste for at tilpasse sig de forventninger, som de møder, men det kan være opslidende, hvis vi ikke har samme sociale overskud til hygge som andre. Måske er der heller ikke (længere) enighed om, hvad der er hyggeligt, og hvordan vi er sammen i familierne. For er det egentlig så hyggeligt at være til påskefrokost, hvis ingen nævner det barn, der skulle have været med?
”Forældre, som har mistet et barn, oplever at deres liv har forandret sig på et helt grundlæggende plan, og deres behov har formentlig ændret sig. Derfor kan de have brug for, at andre viser forståelse, og støtter dem ved at lade traditioner udvikle og ændre sig med dem”, forklarer direktør Birgitte Sofia Horsten. ”De har brug for hjælp fra familien.”
Det allestedsnærværende barn
Mange pårørende oplever en stor magtesløshed, når de står overfor mennesker i sorg, og de kan have svært ved at vide, hvad de skal sige og gøre, når de møder forældre, som har mistet et barn, til en familiesammenkomst. Nogle gange kan det derfor være nødvendigt, at forældrene udfordrer familiens forståelse af, hvem der er medlemmer, og hvem der har ret til at være en del af selskabet. At forældrene får fortalt, at selvom deres barn ikke optager en fysisk plads ved bordet, så sidder det på mange måder stadig med, fordi han/hun er så nærværende for forældrene.
”For forældrene mangler der et barn til påskefrokosten. Der mangler det barn, der plejede at sidde med, eller som skulle have siddet med for første gang. Hvordan håndterer vi som familie det? Taler vi om barnet under middagen? Mindes vi ved at fortælle historier, eller ved at udføre en handling som ærer barnet i løbet af dagen? Eller gør vi ingenting? Når der sker skelsættende ting i menneskers liv, så kan der opstå nye behov, f.eks. at de døde bliver tydeliggjort gennem ord eller handlinger. Men alle familier er forskellige, og det er forældrenes behov også. Måske ved forældrene ikke engang selv, hvad de ønsker, og det er nok mere held end forstand, hvis bedsteforældre eller en onkel formår at gøre præcis det, som forældrene føler, er det rigtige for dem. Men bare det at familien prøver, kan være vigtigt for forældrene”, uddyber direktør Birgitte Sofia Horsten.
Hvad er dine behov?
Hvis du er forælder, og kan genkende situationen, eller hvis det er første gang, at du skal til en familiefest, efter du har mistet dit barn, så kan det være en hjælp for dig, hvis du har gjort dig nogle overvejelser om, hvad dine behov på dagen kan være.
”Det kan være en hjælp for forældrene, hvis de har gjort sig tanker omkring dagen, og selvom det kan være hårdt, så er det op til forældrene selv at lukke andre ind i deres sorg, hvis familien skal støtte på bedste vis. Og de fleste vil gerne hjælpe”, fortæller direktør Birgitte Sofia Horsten. ”Det kan også være en stor hjælp, hvis pårørende har spurgt ind på forhånd, så hvis du er pårørende, så spørg forældrene om de har gjort sig tanker. Måske vil de blive glade for, at der er et lys tændt for barnet, eller at I sammen tager forbi et særligt mindested, kirkegården eller andet inden påskefrokosten.”
Din familie kan ikke læse dine tanker
Som forælder i sorg kan det også være godt at huske på, at de fleste handlinger udspringer fra et ønske om at gøre noget godt, så hvis din mor eller svigermor taler for lidt eller for meget om dit barn, eller hvis de overtræder dine grænser på anden vis, så fortæl dem det – Og hvis hele situationen bliver for meget, så kan det være godt at have planlagt en strategi for at forlade påskefrokosten, så du kan trække dig væk fra selskabet.
”Det kan opleves meget voldsom, hvis forældrenes personlige grænser bliver overtrådt, og derfor er det vigtigt, at de passer på sig selv. Men samtidig er det også vigtigt at huske, at andre mennesker ikke kan læse vores tanker eller gætte vores ønsker. Det kan føles overvældende, men de sørgende bliver nødt til at åbne sig og sætte ord på deres behov”, afslutter direktør Birgitte Sofia Horsten.
Hvis du har svært ved at komme igennem påsken, så kan du læse vores artikel ’Julen – Kom lettere igennem årets sidste dage’, som indeholder gode råd til, hvordan du kan lindre sorgen i højtiderne.
Artiklen indeholder også gode råd til pårørende.