– Af direktør Birgitte Sofia Horsten
Hospitalspræst på Rigshospitalet, Christian Busch, har i næsten en halv menneskealder været samtalepartner for alvorligt syge, døende og deres pårørende. Gennem årene har han mødt mange forældre, der har mistet deres barn, og han nævnes ofte med kærlige ord, og fremhæves som den person, der trådte ind i rummet og skabte nærvær, håb og vej i sorgen.
Nu, efter mere end tre årtier, er det tid til at takke af. Christian Busch går på pension.
”Vi sørger, fordi vi har elsket”
I sit arbejde som hospitalspræst har Christian Busch mødt utallige mennesker lige der, hvor sorgen var mest akut og altomsluttende, og for mange af de forældre, der har mistet et barn på Rigshospitalet, var han både den præst, der tilbød samtalens nærvær og den præst, der bisatte deres barn.
Med sin tilgang til døden, sorgen, det eksistentielle og den meningsløshed, som opstår, når livet gør allermest ondt, udviste Christian Busch en omsorg, varme og forståelse, som mange husker ham for, og der er ingen tvivl om, at han har betydet utroligt meget for de forældre, han talte med.
Christian Busch var der for alle, uanset om de var troende eller ej, og han var der for dem, der havde mistet deres tro efter mødet med den barske og meningsløse realitet, at også børn kan dø.
”Hvis der var en mening med, at børn skulle dø, så ville jeg øjeblikkeligt kaste min præstekåbe bort”, har han engang sagt til et forældrepar, der hverken kunne forholde sig til præster eller tro midt i deres afmægtige sorg over at have mistet deres søn, og det er sådan, vi Dansk Center for Familier & Sorg vil huske ham: Som præsten der tilbød et nærvær og en omsorg, som handlede om eksistens og kærlighed i de sværeste stunder.
Den store indsigt i og viden om sorg, der både blev givet til forældrene og formidlet i flere bøger, har betydet, at Christian Buschs stemme også har været med til at forme den måde, vi som samfund ser på sorg i dag, og i Dansk Center for Familier & Sorg husker vi særligt Christian Busch for hans fuldstændig unikke evne til at sætte perspektiv på livet, bl.a. hans forståelse af sorg som kærlighedens pris. At vi sørger, fordi vi har elsket. Fordi vi stadig elsker. Så når sorgen fylder det hele, så er det netop et udtryk for, at kærligheden til vores børn er så stærk, som den er.
Sorgens nødvendige fortællinger
På baggrund af sin mangeårige erfaring har Christian Busch gennem tiden holdt oplæg for fagpersoner over hele landet, og han har flere gange gæstet os i Dansk Center for Familier & Sorg – Senest i marts 2022 hvor han besøgte vores sekretariat for at tale om nogle af sorgens velkendte følelser: Angst, magtesløshed, kontroltab, ensomhed, skyld og skam. Vi gik aldrig tomhændet fra en samtale med Christian Busch, og med hans refleksioner over sorgen, livet og kærligheden videregav han dybere forståelser af nogle af de eksistentielle spørgsmål, som mange forældre, der mister et barn, står tilbage med.
Christian Busch talte ofte om, at ”vi er de fortællinger, der kan fortælles om os, og når vi kommer i krise, så har vi mistet den bærende fortælling om, hvem vi er”, og den sætning beskriver så enkelt og præcist, hvad det er, der sker med mennesker, når de mister en, de elsker. For i vores grundfortællinger om livet har vi gjort os tanker om håb, drømme, mål, kærlighed og udfordringer, men sætningen ”og når mit barn dør”, indgår aldrig i grundfortællingen. Heldigvis. Men det betyder også, at når forældre så kastes ud i den sorg, så mister de hele deres grundfortælling om det gode i og ved livet. Så ER vi som mennesker kastet ud på det åbne hav, overladt til bølgerne og strømmen, og vi må overgive os indtil vi igen finder fodfæste.
Fortællingen om – og fodaftrykkene efter – Christian Busch
Når vi taler om, at vi er de fortællinger, som andre kan fortælle om os, så giver det mig lyst til at sætte nogle få ord på Christian Buschs fortælling. For en del af den er jo, at han oftere end de fleste har støttet mennesker midt i deres største livskrise. Han har stået sammen med dem i sorgen og hjulpet dem til at bære den. Samtidig har han hjulpet til at skabe en større forståelse af sorg blandt fagpersoner, og han har givet os et sprog for sorgen. Det er den fortælling, som vi i Forældre & Sorg kan fortælle om ham. Det er en fortælling om et ufatteligt generøst og varmt menneske. Og det er den fortælling, vi hører fra de forældre, som har lukket ham ind i deres sorg. Det er en fin og fuldstændig unik fortælling om et fantastisk menneske.
Kære Christian. Gennem årene og i den sværeste tid har du været der for utallige forældre, og med din ro, indsigt og dit nærvær har du støttet og hjulpet dem til at finde et ståsted midt i sorgens smertelige og samtidig nødvendige fortælling.
Du vil blive savnet og din faglige stemme vil mangle, men de mange og dybe spor, som du har sat, vil vi andre respektfuldt og varsomt fortsætte med at følge.
Jeg sender dig min største og mest hjertelige tak! For dit nærvær. For din livsforståelse. Og fordi du gjorde en forskel.
Dansk Center for Familier & Sorg ønsker dig alt det bedste i dit livs næste kapitel.
Du kan høre Christin Busch fortælle om sorg
I afsnittet ’Sorgens karakter’ i vores podcastserie ’Forældre & Sorg – En podcast om at miste sit barn’ kan du høre Christian Busch tale om, hvad sorg er, og hvad gør den ved forældre, når de mister deres barn.
Det er et afsnit, som handler om nuancer i sorgen, og den magtesløshed som forældre ofte føler. Men det er også et afsnit om, hvordan forældres kærlighed til deres barn, og den fortælling som de skaber med og om ham/hende, er med til at forme sorgen over at have mistet. Sorg kan tage mange former, fordi mennesker sørger forskelligt, men uanset om der er tale om sorg over et levet liv eller sorg over tabet af muligheden for et levet liv, så er det at miste sit barn ifølge Christian Busch en eksistentiel udfordring. Mange forældre oplever at miste sig selv, når de mister deres barn, fordi de ikke længere kan finde indhold, betydning og mening i livet. Det gør sorgen til et billede på den ultimative meningsløshed.
Samtidig er det et afsnit om håb, og om hvordan forældre gør den hårde fortælling til en kærlighedsfortælling. For i sit arbejde som hospitalspræst har Christian Busch set, hvordan forældrenes fortællinger om og med deres barn er med til at ændre sorgen over tid. Så selv når det opleves som om, at alt er mistet, så kan livet opstå igen – Og det er, som han selv siger: ”Rart, bekræftende og håbsgivende.”