I disse år tilbydes der sorggrupper til mange forskellige grupper af sørgende, og den generelle opfattelse er, at sorggrupper er gode for deltagerne. Men hvad ved vi egentlig om virkningen? Og hvilke krav stilles der til fagligheden bag de grupper, der udbydes. Det er et område, der optager os meget i Forældre & Sorg, og vi gør vores bedste for at sikre, at de tilbud, som vi har til forældrene, er funderet i nyeste viden og forskning. Derfor har vi fulgt adjunkt i psykologi Anne Suhrs ph.d.-forskningsprojekt om sorggrupper i danske skoler særligt tæt.
Sorggrupper er ikke nødvendigvis for alle
Sorggrupper har for alvor vundet indpas i det danske samfund, og der findes efterhånden sorggrupper for de fleste hændelser, hvor livet gør ondt: Sygdom, skilsmisse, vold, død osv. Men hvorfor er de blevet så udbredte og hvad fortæller de os om den herskende sorgforståelse?
Anne Suhr har som en af de første i Danmark forsket i sorggrupper, og hun har stillet sig selv netop de spørgsmål. Og så har hun sat sig for at undersøge bagsiden af tendensen, nemlig: Hvad er de potentielt skadelige effekter af sorggrupper?
Og det er ikke er så let at svare på, for ifølge Anne Suhr er der en kæmpe mangel på uafhængig forskning på området.
”Den norske psykiater Finn Skårderud skriver i forordet til bogen ’Skadelige samtaler: Myten om bivirkningsfri terapi’ af Jørgen Flor noget i retningen af, at man bør være opmærksom på at alt, der gør godt, også kan gøre skade. Med det afsæt mener jeg, at det giver mening at have en opmærksomhed på, at indsatser, herunder sorggrupper, der har en god effekt på nogle, også kan have en negativ effekt på andre”, fortæller Anne Suhr.
Manglende forskning i sorggruppers effekt
”Jeg har forsket i baggrunden for etablering af sorggrupper i de danske skoler, og der mangler uafhængig, fri forskning om dette tilbud til børn”, forklarer Anne Suhr. ”Der er behov for at skabe en synergi mellem forskning og praksis. For hvem er de egentlige eksperterne på feltet? Forskeren, der sidder med et teoretisk blik på feltet, eller praktikeren, der står midt i feltet på daglig basis?”
Den manglende forskning på området betyder, at de potentielt skadelige effekter af sorggrupper er underbelyst.
”Min forskning identificerede, at der er begrænset viden om børn, der ikke ønsker at starte i en sorggruppe i skolen, eller som vælger at stoppe i sorggruppen efter lidt tids deltagelse. Hvad er deres begrundelser for ikke at deltage og hvorfor vælger nogle børn at stoppe i en sorggruppe? Kan de have fået det dårligt af at være i en sorggruppe på skolen? Eller får de det hurtigt bedre og stopper af den årsag? Vi ved det ikke. Tematikken om manglende viden om det, som man kalder ”drop outs”, er også gældende inden for psykoterapiforskning, hvor man generelt ikke ved ret meget om de klienter, der kun kommer til få sessioner eller pludselig ikke dukker op i terapien.”
Skal alle nødvendigvis sætte ord på deres sorg?
Den grundlæggende præmis for en sorggruppe er, at mennesker mødes, og udveksler tanker og erfaringer med ligesindede. Det sker ud fra en antagelse om, at det er sundt at tale om sorg. Men hvad nu hvis man ikke er blandt dem, som er vant til eller føler sig tryg ved at sætte ord på sine følelser.
”Generelt bliver sorggrupper omtalt som et forum, hvor man at kan sætte ord på sin sorg og sine følelser blandt andre mennesker i en lignende situation. Men for nogle personer kan det være svært, hvis de ikke har ord for deres følelser lige nu og her. Mennesker reagerer forskelligt i deres sorg, og det er ikke alle, som kan indfange sorgen sprogligt. Men det betyder ikke, at følelserne ikke er til stede. Min kollega, Allan Køster, har forsket i personer, der har mistet en forælder inden de fyldte 18 år og undersøgt den mere kropslige indlejring af sorg, hvilket i min optik er en yderst spændende vinkel”, uddyber Anne Suhr. ”Spørgsmålet om hvordan gruppeprocesser påvirker individets opfattelser og holdninger til sorg, er interessant. Bruger jeg de rigtige ord for min sorg? Gør jeg de rigtige ting? Sørger jeg rigtig? Hvorfor har jeg det ikke ligesom de andre i sorggruppen? Det er væsentligt at huske, at nogle mennesker, som ikke selv har ord for sorgen eller måske et mindre behov for selv at sætte ord på sorgen, stadig kan få gavn af at lytte. Mens andre kan have det svært med at være i et rum, hvor der bliver talt om sorg, og ikke nødvendigvis får en god oplevelse at lytte til andres sorg. Jeg mener, at det er væsentligt at have blik for disse forskellige oplevelser.”
De grundlæggende antagelser
Anne Suhrs forskningsresultater er baseret på undersøgelser af sorggrupper i danske skoler, og hun stiller sig kritisk over for sorggruppers grundlæggende præmisser.
”Jeg er interesseret i de grundlæggende antagelser omkring sorggrupper i skoleregi, f.eks. antagelsen om at børn har gavn af at sætte ord på svære følelser og at dele svære tanker med ligesindede i en sorggruppe på skolen. Min forskning viser, at sorggrupper i skolerne bygger på en forståelse af, at det at sætte ord på følelser har en helende effekt. I min ph.d. stiller jeg spørgsmålstegn ved, om det er skolens opgave at tilbyde sorggrupper, hvor formålet er deling af svære følelser, og hvor skolen træder ind og bliver terapeutiserende. Jeg mener, at der er sket en terapeutiseringstendens i vores samfund, som blandt andet viser sig ved en doktrin om, at vi skal have behandlet ubehagelige aspekter af tilværelsen, og at det sker ved, at vi sætter ord på de svære følelser. Men jeg mener ikke, at det nødvendigvis er alle mennesker, der ønsker eller kan sætte ord på de svære følelser og slet ikke i en gruppe.”
I sin forskning oplevede Anne Suhr, at tilbuddet om sorggrupper var baseret på et ønske om at sikre børnenes trivsel, men at der aldrig blev stillet spørgsmålstegn ved sorggruppernes legitimitet.
”I min afhandling fandt jeg frem til at personalet på skolerne, der arbejdede med sorggrupper, havde et nuanceret perspektiv på skolens rolle i forhold til sorggrupperne, men der var ganske få, som stillede spørgsmålstegn ved den grundlæggende antagelse om, at sorggrupper er gode at have.”
Godhedsmagt og den gode intention
Netop det ukritiske blik på sorggrupper er en af Anne Suhrs helt store pointer. I sin forskning erfarede hun nemlig, at potentielt kritiske vinkler blev modargumenteret ud fra den gode intention.
”I min forskning blev jeg optaget af den gode intention og den magt, der kan knytte sig til gode intentioner. Jeg fandt frem til litteratur om ’godhedsmagt’ og ’godhedsargumenter’. Litteraturen peger på, at den gode intention kan være et argument i sig selv, og argumentet kan få så stor magt, at det kan delegitimere konstruktiv kritik eller skepsis mod den gode intention”, forklarer Anne Suhr. ”I forhold til mit forskningsfelt er sorggrupper i skolerne baseret på virkelig gode intentioner om at hjælpe børn i sorg. Hvem vil ikke gerne hjælpe et sorgramt barn? Hvilke skoleledere eller ansatte på en skole vil sige nej til at hjælpe et barn i sorg? Forestil dig, at du som ansat stiller dig kritisk over for sorggruppens legitimitet på en skole. Du kan risikere at blive anfægtet for at være en person, der ikke vil sikre børnenes trivsel. Den, der grundlæggende ikke vil hjælpe den sørgende. I min afhandling behandler jeg emnet om ’godhedsargumenter’ og ’godhedsmagt’, som jeg finder yderst relevant i forhold til at diskutere forskellige tilbuds implikationer. Herunder også sorggrupper i en bredere forstand.”
At de gode intentioner bliver dominerende, kan altså betyde, at så længe sorggrupper er oprettet og bliver afholdt i den bedste mening, så har personalet magten til at føre dem ud i livet. Og det er et problem, siger Anne Suhr.
”Den gode intention styrer, men med den gode intension kan der godt følge en dark side. For overbevisningen, om at det her er det rigtige, betyder, at det kritiske blik ganske enkelt mangler.”
Der mangler et fagligt sikkerhedsnet i alt for mange sorggrupper
Selvom Anne Suhrs forskning omhandler sorggrupper blandt børn, så er hendes konklusioner utrolig relevante for alle, der har tilbud om sorggrupper. For hendes forskning tydeliggør, hvor vigtigt det er, at de, som er ansvarlige for at afholde sorggrupper, forholder sig kritisk til de tilbud, som de udbyder, i stedet for blindt at oprette sorggrupper fordi det er normen i dagens Danmark.
Den opfattelse er direktør i Dansk Center for Familier & Sorg, Birgitte Sofia Horsten, enig i.
”I disse år sker der meget på sorgområdet. Der igangsættes mange initiativer, og vi bliver nødt til at erkende, at nogle af tiltagene er potentielt skadelige. At nogle tiltag er funderet i gode viljer mere end i viden. Og et af de områder er sorggrupper, hvor vi alt for mange steder ser, at de udbydes og igangsættes med gode intentioner, men at sorggruppelederne mangler faglige forudsætninger for at lede dem, at der ikke er et system rundt om grupperne til at passe på deltagerne og at der ikke følges op på deltagerne over tid.”
Ifølge Birgitte Sofia Horsten er der mange, som har stor gavn af at møde ligesindede i en svær tid, men det er essentielt, at der kommer en accept af, at sorggrupper kræver et solidt fagligt fundament. Det indebærer både, at der sikres ordentlig visitation, og at der ikke er personsammenfald mellem dem, der visiterer til sorggruppen, dem, der leder sorggruppen og dem, der følger op på, hvordan det har været at deltage i sorggruppen.
”Sikrer vi ikke ordentlige rammer, så ved vi, at det potentielt kan være direkte skadeligt for deltagerne at være med i en sorggruppe. Jeg er helt enig med Anne Suhr, og vi ser desværre mange af hendes pointer fra børneområdet gå igen blandt sorggrupper for voksne. Vi er mange organisationer m.m., som arbejder for at hjælpe mennesker, der har det svært, og det er så utrolig vigtigt, at vi sikrer, at vi faktisk hjælper dem og ikke skader dem yderligere. For det kan være stort set umuligt for den sørgende at gennemskue, om der er kvalitet og ordentlighed bag den sorggruppe, som de tilmelder sig”, understreger Birgitte Sofia Horsten.
Sorggrupper i Forældre & Sorg
Mødet med Anne Suhr og hendes forskning har allerede haft betydning for måden, som Dansk Center for Familier & Sorg nu afvikler sorggrupper på. Anne Suhrs meget interessante og relevante resultater gør det tydeligt, at det er vigtigt med en klar rammesætning: Hvad er formålet med sorggruppen og hvad skal deltagerne have ud af at være med? Og så understreger forskningen også, hvorfor det er så vigtigt, at deltagerne bliver visiteret til en sorggruppe, så de ved, hvad de siger ja til, og at der følges op på deltagerne, når gruppen afsluttes.
”I Dansk Center for Familier & Sorg har vi hele tiden visiteret til vores sorggrupper og fulgt op på deltagere, men efter at have læst Annes Suhr afhandling og drøftet emnet med hende så har vi sikret endnu flere kontaktpunkter mellem vores psykoterapeuter og forældrene. Vi har bl.a. skærpet kravene for visitation, så det altid er begge forældre, når der er tale om et par, der skal være i kontakt med en af vores psykoterapeuter inden gruppens opstart. Vi har også indført flere obligatoriske samtaler med en psykoterapeut efter sorggruppens afvikling. På den måde har vi styrket forudsætningerne for, at sorggruppen bliver en positiv oplevelse for deltagerne, og det giver os samtidig en mulighed for at gribe de forældre, som eksempelvis oplever en reaktion over tid”, afslutter Birgitte Sofia Horsten.
Hvis du ønsker at vide mere om Dansk Center for Familier & Sorgs sorggrupper eller andre af vores tilbud til forældre i sorg, så kan du læse mere her.
