Vi kan ikke altid styre, hvad livet bringer os. Det ved mennesker i sorg desværre alt for godt, og står vi i den største sorg, så kan følelser og tanker nogle gange overvælde os i en grad, hvor vi kan have brug for at finde veje til at berolige os selv og vores nervesystem.
En af de måder, hvor mange forældre oplever, at de kan finde små øjeblikke af tryghed og ro, er ved at foretage sig noget med hænderne, at ”crafte”, som eksempelvis at strikke, male eller andet kreativt håndværk.
Craft-psykologi er et begreb, der er kommet meget frem de seneste år. Ikke mindst på baggrund af Anne Kirketerps forskning inden for området. Craft-psykologien beskæftiger sig med de positive effekter ved ”crafting”, og denne artikel er skrevet med udgangspunkt i de erfaringer, som vi har fra forældre, der gennem årene har delt deres oplevelser og tanker om at fordybe sig i et håndværk samt Anne Kirketerps viden og forskning på området.
Hvad er craft?
Vi har ikke rigtig noget dansk ord for craft. For det er både det, vi ellers kalder håndarbejde, håndværk og andet hobbybetonet arbejde, der er kendetegnet ved dedikationen til selve arbejdets udførelse. Men det er også havearbejde, bagning, madlavning, og alt det ”der kan skabes med hænderne og få udøveren til at glemme tid, sted og problemer i processen”, som Anne Kirketerp skriver i sin bog ’Craft Psykologi’ fra 2024.
Mange kan formentlig komme med andre lignende crafts som eksempelvis puslespil, tegninger, at bygge ting o.lign., som måske ligger lidt forbi craft-begrebet i sin reneste form, men hvor effekten er den samme. Kriteriet for at vi kan tale om craft, er altså, at vi skaber noget, som vi er dedikerede omkring, hvor vi er helt opslugte og glemmer tid og sted, når vi er i gang. Derfor kan craft i denne artikel dække over meget,
Når først man er kommet i gang, så oplever mange, at de ikke kan lade være med at beskæftige sig med deres craft,, netop fordi de føler en klar og tydelig passion for både proces og produkt. Det er dette passionsbårne engagement, der er hele drivkraften. Det handler ikke kun om at blive færdig med projektet men også om at være i processen og give sig hen på en helt intuitiv måde. Proces såvel som produkt er belønningen for den enkelte.
Nogle mennesker kender rigtig godt til at arbejde med hænderne, hvad enten det er håndarbejde med for eksempel. strikning, hækling eller broderi, eller om det er mere hobbybetonede projekter med træarbejde, keramik, brødbagning eller lignende. For andre er det helt nyt og ukendt land, når de går i gang med craft-aktiviteter, men noget sætter dem i gang med at prøve – måske en trang til at beskæftige urolige hænder, afledning fra en sårbar krop og psyke eller måske en simpel lyst til at prøve en ny trend.
Under corona-årene oplevede vi en kraftig stigning i craft-aktiviteter hos de forældre, som vi talte med. Mange, både fædre og mødre, begyndte at strikke, hækle, male og bygge, og beskrev det positivt og som et virksomt redskab i sorgen. De fandt inspiration på de sociale medier og i how to-videoer på YouTube. Fælles var, at de beskrev, hvordan det beroligede dem, gjorde de sværeste tanker lettere, afledte dem og gav dem et frirum i sorgen. For mange betød det også nye fællesskaber (for nogle online, for andre ved fysiske møder).
Craft-psykologiens betydning for mennesker i sorg
Ser vi på den faglige del af craft-psykologien, så beskæftiger den sig med, hvad det er, der sker i os, og hvilke positive effekter vi kan opleve, når vi giver os hen til hobbybetonet craft-arbejde.
Særligt seks punkter fremhæves af psykolog og Ph.d. Anne Kirketerp (Craft-psykologi af Kirketerp, A. (2024):
- At opleve flow-tilstand. En flow-tilstand er en meningsfuld forglemmestilstand. Det kan eksempelvis være, når vi er fuldt optaget af at strikke, og hvor udfordringer og kompetencer er i fin balance, så det hverken bliver for svært eller for nemt at udføre. Er vi i flow kan vi helt glemme tid, sted og alle de bekymringer, der ellers tit kan fylde, når vi er i sorg. I flow-tilstanden nyder man bare at være i nuet og er kun optaget af det pågældende craft. (Csikszentmihalyi 1996)
- At mærke ro og skabe nærvær. Nervesystemet beroliges, bl.a. ved at mange bevægelser gentages. Det er gentagelsen, som giver roen, fordi vi derigennem fortæller vores parasympatiske nervesystem, at der netop er ro og ingen fare.
- At skaber positive følelser. Flow og ro skaber positive følelser, og det at skabe eller præstere noget kan give selvtillid og lyst til at crafte endnu mere. På den måde kan der opstå en positiv spiral, som gør os glade, håbefulde, optimistiske og mere afslappede.
- At præstere og glæde andre. Det er betydningsfuldt at sætte spor, og at vise ”at vi har været her”. For eksempel gør det en positiv forskel og giver en følelse af stolthed, hvis andre bliver glade for noget, som vi selv har kreeret.
- At stimulere neuroplasticiteten og øge hjernekapaciteten. Dette gælder især i projekter, hvor vi udfordres af kompleksiteten og derfor må koncentrere os mere. Når vi gør os umage, dannes der nye forbindelser i hjernen, hvilket bl.a. påvirker hukommelsen positivt. Netop hukommelsen er en kognitiv udfordring hos mange sørgende forældre. Det betyder i praksis, at arbejdet godt må udfordre os, og det fungerer bedst, hvis vi er i processen, mens vi er friske. Af samme årsag kan det være godt at have flere projekter kørende på samme tid, og at disse projekter er af forskellige sværhedsgrader.
- At mærke passion – den vigtigste form for trivsel. Det betyder, at crafte noget som er så lystbetonet, at det er belønning i sig selv at crafte det. Passion er at gøre noget for egen fornøjelses skyld, og uden at det handler om, at nogen for eksempel har bestilt det. Ved bestillingsarbejde er fokus mere på slutproduktet og sluttidspunktet end selve processen.
Craft kan skabe små pauser i sorgen
Vi kan bruge aktiviteterne til at tage pauser fra sorgen og lade de mange tanker og måske bekymringer ligge for en stund. Mange oplever påtrængende tanker og tankemylder (ruminering), og det kan føles som en lettelse, når vi for en stund træder ud af tankerne. I starten kommer lysten til at crafte midt i sorgen måske ikke helt af sig selv. Det kan derfor være hjælpsomt at øve sig i at forsøge aktivt at tage en pause fra sorgen, og her er crafting en god mulighed. Måske er pausen kort, eller måske bliver den lang, fordi vi kommer i flow og bliver fordybet i processen, men selv de helt korte pauser fra sorgen påvirker vores mentale helbred positivt.
Pauserne er også fremhævet af flere sorgforskere som vigtige, og på den måde understøttes forskningen bag craft-psykologien af sorgforskningen (Benson, 2000:Calzato, 2007).
Hvordan ser det så ud i praksis?
I Dansk Center for Familier & Sorg hører vi ofte fra forældrene, at de er glade for at have noget reelt at fordybe sig i – noget som netop giver en pause i sorgen. Nogen kommer måske i tanke om, at de engang var i gang med at hækle noget, som de finder frem. Andre begynder at søge efter gør-det-selv projekter på nettet. Nogen gør det for at skabe minder om det døde barn, mens andre gør det for processen. En proces, der midt i sorgen kan være støttende og give et pusterum.
Fælles for de fleste er, at de beskriver tiden til fordybelse og glæden ved at kunne beskæftige sig med noget konkret midt i alt det meningsløse. Når vi arbejder med noget materielt, så bliver succesen ved frembringelsen meget tydelig, og når det foregår, mens vi er i sorg, så får det ofte meget stor betydning for den enkelte, da der er mange tanker, følelser og ikke mindst en personlig fortælling i produktet.
Når vi crafter bestemmer vi selv, hvad der skal arbejdes med, og denne selvbestemmelse er vigtig for vores trivsel. Måske mærker vi, at vi får lyst til at blive ved med de forskellige projekter og blive bedre. Måske er det bare processen vi kan lide, og er helt ligeglade med resultatet. Og måske mærker vi et behov for at lægge projektet lidt til side for at vende tilbage til det en anden dag. Det er helt op til den enkelte. Det er processen, der har en positiv effekt ikke resultatet.
I sorgen er det ikke altid forudsigeligt, hvad vi har energi til, og projekter, som vi kan gå til og fra uden det store besvær, kan derfor være gode at have. Så har du lyst til at komme i gang så kast dig ud i det. Vælg det der først falder dig ind og lav det alene eller sammen med andre. Du kan strikke, tegne, male, skabe noget i træ, samle ting i naturen, der kan laves til collager osv. osv. Listen er uendelig. Gå gerne i gang med mange ting. Det fremhæves ofte i craft-psykologien, at det er okay at have gang i ti projekter ad gangen.
Har du lyst til at læse mere, så kan vi anbefale Anne Kirketerps bog ”Craft Psykologi, sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk’ fra 2024.
Har du lyst til at få inspiration til at crafte og samtidig være sammen med andre i en hyggelig ramme, så kom til en af vores familiedage. Du kan læse mere om vores familiedage her.
Litteratur:
Benson, H. (2001). Mind-Body Pioneer. Psychology Today, 34, 56-60.
Kirketerp, A. (2024). Craft-psykologi. Forlaget Mailand.
