Sorgens karakter. En samtale med hospitalspræst Christian Busch

Sorg er lige så individuel, som fingeraftrykket er individuelt

 

Hvad er sorg, og hvad gør den ved forældre, når de mister et barn/en ung? Er der forskellige former for sorg? Det er blot nogle af de spørgsmål, som Christian Busch, præst ved Rigshospitalet i København, reflekterer over i denne episode.

Det er et afsnit, som handler om nuancer i sorgen, og den magtesløshed som forældre ofte føler. Men det er også et afsnit om, hvordan forældres kærlighed til deres barn, og den fortælling som de skaber med og om det, er med til at forme sorgen over at have mistet.

 

 

Sorgens karakter

Abelone Tholstrup Stein er i episode 6 taget til Rigshospitalet, og sammen med Christian Busch dykker de ned i sorgens karakter. Sorg kan tage mange former, fordi mennesker sørger forskelligt, men uanset om der er tale om sorg over et levet liv eller sorg over tabet af muligheden for et levet liv, så er det at miste sit barn ifølge Christian Busch en eksistentiel udfordring. Mange forældre oplever at miste sig selv, når de mister deres barn, fordi de ikke længere kan finde indhold, betydning og mening i livet. Det gør sorgen til et billede på den ultimative meningsløshed.

Samtidig er det et afsnit om håb, og om hvordan forældre gør den hårde fortælling til en kærlighedsfortælling. For som mennesker er vi de fortællinger, der kan fortælles om os, og efter 31 år som hospitalspræst har Christian Busch set, hvordan forældrenes fortællinger om og med barnet/den unge er med til at ændre sorgen over tid. Så selv når det opleves som om, at alt er mistet, så kan livet opstå igen – Og det er, som han selv siger: ”Rart, bekræftende og det giver håb.”

Følg podcasten

Du kan få nye afsnit af podcastserien helt automatisk. Alt, du skal gøre, er at vælge, hvor du vil følge podcasten. Det gør du ved at klikke på et af de nedenstående ikoner.

Feed Icon     iTunes    Spotify    Google Podcast

Vores website anvender cookies for at sikre dig en god oplevelse! Navigerer du videre på websitet uden at ændre dine indstillinger, antager vi, at du accepterer at modtage alle vores cookies.