Forældre & Sorg skifter navn og hedder nu Dansk Center for Familier & Sorg. Navneskiftet blev besluttet på forårets generalforsamling, hvor medlemmerne stemte for en styrkelse af vores tilbud til familier i sorg. Med det nye navn følger et øget fokus på den helhedsorienterede indsats for familier, der mister, eller ved, at de snart skal miste, til døden midt i livet og et erklæret mål om at løfte og målrette sorgindsatsen generelt.
”Vi har altid været en organisation for hele familien, og med navneskiftet gør vi det endnu mere tydeligt. Som organisation kommer vi til at lægge større vægt på den helhedsorienterede indsats, for der er et reelt behov for, at flere bliver tilbudt hjælp, så snart sorgen rammer. Alligevel har der indtil nu ikke eksisteret et samlende og specialiseret tilbud, der griber hele familien, når der sker et dødsfald” fortæller direktør Birgitte Sofia Horsten og fortsætter. ”Som direktør gør det mig stolt at se den store opbakning fra vores medlemmer. De ved jo om nogen, hvilken sorg man rammes af, og hvor omsiggribende og enorm den er. At de enstemmigt stemte forslaget igennem, understreger det fællesskab, der er i sorgen, og det bekræfter mig i, at der blandt dem, der ved, hvor vigtig den forebyggende, specialiserede indsats er, er et udtalt ønske om, at alle familier bliver grebet. Det kan vi nu i langt højere grad arbejde for at sikre, for med Dansk Center for Familier & Sorg bliver vi organisationen for de familier, der mister midt i livet.”
For de forældre som allerede i dag gør brug af vores tilbud, eller som i fremtiden kommer til at miste deres barn, så har navneskiftet ingen betydning. Vi er der stadig for alle forældre i sorg og vores eksisterede tilbud er fortsat gældende. Vi er der altså for forældrene på præcis samme måde, som vi altid har været.
Vi ved godt, hvem der rammes hårdest af sorg
Nyere forskning viser med tydelighed, at dem der mister et barn, og yngre voksne der mister en partner, er de to grupper af sørgende, der rammes allerhårdest af sorg, og begge grupper er i en markant forhøjet risiko for at udvikle kompliceret sorg.
F.eks. viser forskning, at hvor ca. 10% af normalbefolkningen er i risiko for at udvikle kompliceret sorg, når de mister til døden, så er tallet for forældre, der mister et barn tæt på 60%. Og studier for yngre voksne, der mister en partner, tegner samme voldsomme mønster.
Et dødsfald rammer hele familien
Et dødsfald påvirker ikke kun den enkelte men tværtimod hele familien. Forældre skal selvfølgelig have individuel, forebyggende hjælp, men er der øvrige børn, så skal forældrene hjælpes til at opretholde deres forældreevne, og alt efter børnenes alder så skal vi sikre, at de fagpersoner, der allerede er omkring børnene, har den nødvendige viden og evne til at støtte dem.
”Når et menneske dør, så er der også mange andre, der rammes af sorg. De pårørende – forstået som venner og øvrig familie – vil ofte gerne hjælpe de sørgende, og de kan også være en stor støtte i den sværeste tid, men det kan de kun være, hvis de selv har et sted at få hjælp til deres egen sorg og den krise, som de selv er kommet i”, forklarer direktør Birgitte Sofia Horsten. ”Så ved også at styrke indsatsen til de pårørende styrker vi samtidig familien som helhed.”
Viden og forskning må komme før gode intentioner
Alle, der arbejder med mennesker i sorg, ønsker at gøre en positiv forskel, men det betyder ikke, at alle er kvalificerede til at løfte alle opgaver.
Vi ser en paradoksal tendens til, at der kommer flere og flere aktører på sorgområdet – både aktører, der har specialiseret viden, men desværre også aktører der gerne vil gøre en forskel, men som mangler den nødvendige viden om og terapeutiske uddannelse til reelt at hjælpe mennesker i alvorlig sorg.
Det er positivt, at sorg får så meget plads i den offentlige debat, og at den bliver anerkendt i så høj grad inden for det sociale og sundhedsfaglige område, men det har samtidig en alvorlig slagside, når sorgstøtte går hen og bliver allemandseje. For sorg – især blandt de familier, som vi hjælper – er så alvorlig, at det kan gøre mere skade end gavn, når fagpersoner uden specialiseret viden forsøger at hjælpe. De gode intentioner og idéen om at så længe man gør noget, så er det bedre end ingenting, er i bedste fald uden effekt, i værste fald er det direkte skadeligt.
”Intet andet sted i sundhedsvæsenet vil vi acceptere, at fagpersoner uden specialisering rådfører, informerer eller behandler, og vi vil heller ikke acceptere, at hjælpen ikke tager udgangspunkt i nyeste evidensbaserede viden. Og intet andet sted i sundhedsvæsnet ser vi tiden an, hvis mennesker er i højrisiko for at udvikle invaliderende sygdomme. Særligt ikke når der er tale om sygdomme, som kan forebygges. Vi ser jo heller ikke tiden an, hvis et menneske har været udsat for et alvorligt knoglebrud. Det må vi heller ikke acceptere på sorgområdet. Det er det alt for alvorligt til”, udtaler direktør Birgitte Sofia Horsten.
Videnscenter skal sikre nem adgang til relevante, faglige indsigter
Der er behov for, at vi stiller krav om, at de indsatser, som modtager både offentlige og private bevillinger, arbejder ud fra nyeste viden inden for området, og at de initiativer, som udgør sorgindsatsen, baseres på evidens og forskning i stedet for gode intentioner og synsninger. Men der har manglet et videnscenter, som netop samler al relevant og kvalificeret forskning og viden inden for sorgfeltet, så fagpersoner let kan finde oplysninger og viden, som er relevant i deres arbejde. Derfor opretter vi nu et videnscenter under Dansk Center for Familier & Sorg.
”Det er på tide, at vi også begynder at anerkende den store forskning og viden, som allerede eksisterer på sorgområdet. For vi ved nemlig godt, hvem der er i højrisiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner, og ikke mindst hvordan vi forebygger, at det sker. Derfor skal vi også have gjort op med den tendens til godhedsmagt, som vi lige nu ser i både privat og offentlig regi, og som kan være skadelig for sørgende”, afslutter direktør Birgitte Sofia Horsten.
Videnscentret under Dansk Center for Familier & Sorg bliver en vidensportal, som også kommer til at indeholde undervisningstilbud til fagpersoner i både kommunalt, regionalt, nationalt og privat regi.