I august 2024 satte tv2Øst fokus på små børn, der rammes af den største sorg, og i den forbindelse var direktør Birgitte Sofia Horsten inviteret ind til at tale om, hvor afgørende det er, at hele familien støttes, når den oplever den tragedie, det er at miste en forælder. Det blev et indslag om sorgens alvor, tragediens omfang og ikke mindst om håbet om, at hverdagen kan blive god igen selv med sorgen som et livsvilkår.
Mange af de børn og unge, som vi i Dansk Center for Familier & Sorg har talt med gennem tiden, nævner ensomheden. At de følte sig ensomme i sorgen, også selvom der var stærke netværk omkring dem af både familie og i skoler/daginstitutioner. At de følte sig alene med følelserne efter de første intense uger, var gået. At ingen rigtig spurgte ind eller turde lytte til deres tanker.
Det kan være svært at vide, hvad du kan gøre for at støtte et barn i sorg allerbedst, og mange er bange for at gøre sorgen værre. De rammes også ofte af afmagt. Af følelsen af ikke at vide hvad de skal gøre, og for børnene kan netop dét virke som om, at de voksne undgår dem, selvom alt den voksne egentlig ønsker, er at gøre det bedste i situationen.
For det ER svært at navigere i tragedier af den størrelse. Alt afhængig af om du er nær familie, ven af familien eller kender børnene i en faglig sammenhæng som pædagog, lærer eller andet, så er du formentlig også selv meget berørte på børnenes og familiernes vegne.
Børn skal have mulighed for at tage pauser i sorgen. Tid til også “bare” at være børn. De skal have lov til selv at gå ind og ud af tankerne i det tempo, der er naturligt for dem, og de voksne kan være en enorm og vigtig hjælp, men ofte ved de ikke, hvordan de skal agere.
Det er umuligt at give fyldestgørende gode råd. For alle – børn som voksne – reagerer forskelligt på sorg og krise. Men alligevel er der nogle ting, som voksne kan have fokus på. Så her er nogle få pointer til dig, når du møder et barn i sorg.
Og husk også at du altid – både som pårørende, familie og fagperson – kan ringe til vores gratis terapeutiske rådgivning i Dansk Center for Familier & Sorg, hvis du ønsker hjælp til at håndtere den konkrete situation, som du står i.
Voksne skal være nysgerrige
Som nær voksen kan du støtte børn og unge ved at være nysgerrig. Ved ikke at tro, at du på forhånd ved, hvordan de har det. Du skal turde spørge nysgerrigt og åbent ind. For det er kun via børnenes fortællinger, deres egne tanker, refleksioner og/eller reaktioner, at du kan blive klogere på, hvordan de har det og hvilke forestillinger de gør sig. Og jo mere du kan skabe et rum til dialog og nærvær, desto bedre forudsætninger skaber du.
Voksne skal turde fortsætte dialogen længe
Tiden er et vigtigt parameter, og det handler ikke kun om at huske at spørge ind de første uger. For sorgen forsvinder ikke, og det betyder meget at blive set, og at der er nogen, som fortsat husker deres mor, bror eller søster også efter mange år, eksempelvis på mærkedage, ved højtider, til fødselsdage osv.
Mange – både børn og voksne – fortæller, at jo bedre de fik det, desto mere ensomme følte de sig, så vi skal huske, at sorg og glæde godt kan sameksistere. Bare fordi et barn virker gladere, betyder det ikke, at sorgen er forsvundet. Sorg er ikke noget, der overstås, men noget vi som mennesker integrerer i vores liv, hvor vi hver især finder en måde at leve med den. Husk på at sorg er kærlighed.
Voksne skal huske at inkludere børnene
Husk at spørge børnene til råds og forbered dem på, hvad der skal ske. Selv de ting, som voksne gør i dybeste respekt, kan have modsat effekt. En ung mand fortalte på et tidspunkt: “Dengang, da jeg kom i skole efter min mors død, var flaget på halv. Vi skulle alle samles og holde et minuts stilhed. Jeg vidste godt, at de mente det godt. Men de tog mit “helle” fra mig – det sted jeg havde set frem til at komme tilbage til. Skolen, hvor jeg bare kunne være mig. I stedet blev jeg ham med den døde mor. Ham ingen turde tale med.”
Voksne skal også indtænke alder
De helt små børn har ofte en nonverbal sorg. Er de mellem 3 og 6 år, kan sorgen være meget abstrakt, og de forstår ikke helt dødens endeligt. Nogle kan også tro, at de selv har skyld i døden, eller at de kunne have redet afdøde ”hvis bare…”.
Det er først omkring ti-årsalderen, at børn forstår døden, som vi voksne forstår den – men de har (formentlig) stadig ingen erfaring i at stå i den største og mest tragiske sorg.
Alle undersøgelser viser, hvor alvorlig børns sorg kan være. Heldigvis ved vi også, at der er håb. At man kan blive glad og få et godt liv, selv om man har mistet en forælder eller en søskende. Men det kræver gode voksne, og ofte også faglig sparring med specialiserede fagpersoner, så de kan få den rigtige, nødvendige og alderssvarende hjælp.
