I Dansk Center for Familier & Sorg lindrer vi forældrenes smerte gennem ord. Det er det, som de terapeutiske samtaler kan. Anna Bogdanova forløser kroppe ordløst, og det er en meget interessant tilgang til smertelindring. Vi hører ofte, at forældrene oplever fysiske smerter, når de mister et barn, så jeg ser ikke hendes tilgang som en modpol til vores. Tværtimod, så tror jeg, at vi kommer langt ved at se krop og sind som uløseligt forbundne.
Birgitte Sofia Horsten, direktør i Dansk Center for Familier & Sorg.
Anna Bogdanova gik som 23-årig ned med stress, og her erfarede hun, at hverken coaching eller et stort fokus på fysisk aktivitet hjalp. Hendes undren over kroppens (manglende) reaktion på hendes forsøg på at få det bedre, blev starten på et personligt ønske om at forstå kroppen mere indgående. Og med de nye indsigter tog en ny karriere form. For i dag arbejder Anna Bogdanova som personlig træner, og hun tager udgangspunkt i et trivselsparadigme, hvor der ikke skelnes mellem fysisk og psykisk belastning.
”Jeg tager udgangspunkt i moderne smerteteori, som ser på den samlede sum af belastning. Både den fysiske og den psykiske. Jeg har en stor interesse i, hvordan kroppe reagerer i pressede perioder. Jeg har fokus på de tanker, som opstår efter en skade, fordi psyken påvirker, hvad kroppen kan.”
Når der opstår ubalance i nervesystemet
Ud over at være gået ned med stress i sine tidlige 20’ere, så mistede Anna Bogdanova også i en ung alder sin mor til kræft efter et ganske kort sygdomsforløb, og hun har dermed selv oplevet, hvor vigtigt det er at tage hånd om en krop, der er i krise. Eller, i virkeligheden ville det være mere præcist at tale om at tage hånd om et menneske i krise. For det er hele Anna Bogdanovas pointe. Krop og sind kan ikke opdeles, og når mennesker oplever en krise, så opstår der en ubalance i nervesystemet, som betyder, at kroppen (og hjernen) lukker ned. Den forsøger ganske enkelt at beskytte sig selv i en krisetid.
”Når mennesker har været belastet i en længere periode, så slår kroppen fra. Det gør den for at passe på de ressourcer, som vi over en periode har overforbrugt af. Efter længere perioder med krise så tror nervesystemet, at kroppen er i energiunderskud, og uanset om kroppen er det eller ej, så lukker den ned for energiforbruget. Det er derfor, at der sker en forandring i vores adfærd og i vores forbrænding, når vi er i krise, og det er ofte her, at mange tænker: Hvad er der sket med mig? Jeg kan ikke kende mig selv.”
Mennesker i krise har ifølge Anna Bogdanova i særlig grad brug for energi. Faktisk har vi brug for mere energi, end når der ikke opleves en krise. For både hjerne og muskler forbrænder energi, og det er nødvendigt med de ekstra resurser for at få krop og hjerne tilbage i balance.
”Et system i krise, hvad enten der er tale om stress, sorg eller andre belastninger, kræver mere energi for kroppen.”
Anna Bogdanovas kropsøkonomi
Når Anna Bogdanova skal forklare, hvad der sker med mennesker i krise, så taler hun om kropsøkonomi. Kropsøkonomien er en form for beskyttelsesadfærd, som består af fire faser.
”Vores hjerner er hele tiden i gang med et regnestykke, som vurderer udgifter og resurser. Både de reelle udgifter som opstår ved eksempelvis fysisk anstrengelse, og så de mentale udgifter som kan være tanker om, hvad der kan ske: Hvem møder jeg, hvis jeg går udenfor? Hvad nu hvis… etc.”
Anna Bogdanova sammenligner kropøkonomien med et hævekort, hvor du kan indsætte energi, når der er overskud og trække energi ud, når der er brug for det. I perioder hvor du har særligt travlt, så kan du lave et lille overtræk, men hvis du hele tiden trækker lidt mere ud end du sætter ind, så opstår der på sigt et stort overtræk.
”Hvis kroppen for at mobilisere sig selv skal trække på ekstra resurser, så ender den med at hæve hele opsparingen og trække renter. Og på et tidspunkt kan kroppen ikke mere.”
”Når du oplever stor sorg, så kommer du akut i nedlukningsfasen”
Kroppen regulerer og tilpasser sig altså den situation, som den nu engang er i ved at opbygge og forbruge stresshormoner. På den både bevæger mennesker sig frem og tilbage mellem de forskellige faser igennem livet. Men ved akut opståede kriser som eksempelvis sorg så kan mennesker godt gå fra fase et til fase fire på et øjeblik.
”Du kan godt gå direkte fra fase et til fase fire, når du oplever en krise, og når du oplever stor sorg, så kommer du akut i nedlukningsfasen. Sanserne lukker af, og der sker en afkobling mellem hjerne og krop. For at komme igennem en krise skal hjerne og krop genfinde hinanden.”
Mennesker kan især pendulere mellem fase et og to i løbet af livet, men ikke alle kommer helt ud i fase fire. Der er dog ikke noget, som tyder på, at mennesker, som har oplevet alvorlig krise og har været i fase fire, er tilbøjelige til at ende derude igen. Tværtimod.
”Hvis du har oplevet at være i fase fire, så er du ofte hurtigere til at genkende kroppens signaler, og derfor har du mulighed for at gøre noget ved det. Du er ikke mere disponeret for at nå ud i fase fire sammenlignet med dem, som ikke har været der før.”
Tryghed og regelmæssighed er helt essentiel
For at komme ud af fase fire, eller for at forebygge overhovedet at nå helt derhen, så er det helt essentielt, at der bliver skabt en tæt forbindelse mellem krop og hoved, og det forudsætter, at vi er i stand til at sanse. For det er gennem vores sanser, at vi igen bliver trygge i og ved livet.
Derfor er det ekstremt vigtigt at have fokus på at få tilfredsstillet de basale behov. De regelmæssige rutiner giver nemlig tryghed, og de sikrer samtidig, at basalbehovene bliver indfriet, så energidepoterne ikke er udtømte.
”Trygheden forudsætter, at du gør noget rart for dig selv, og regelmæssighed kræver, at du bl.a. spiser på faste tidspunker, uanset om du har appetit eller ej, at du går i seng på bestemte tidspunker, uanset om du er søvnig eller ej, og at du får dagslys, fordi det er med til at opretholde døgnrytmen. Den forudsigelighed, der så opstår, er med til at få kroppen til at slappe af og være i et mindre beredskab. Det er helt essentielt at skabe tryghed og gode oplevelser med kroppen.”
Når sorg sætter sig fysisk i kroppen
Anna Bogdanovas holistiske tilgang til menneskers trivsel betyder, at hun er bevidst om, at sorg kan komme til udtryk som fysiske smerter.
”Sorg sætter sig fysisk i kroppen, og det er derfor, at personer i sorg kan opleve fysiske smerter. Det er kroppen, der giver besked til nervesystemet om, at der er opstået en ubalance.”
Anna Bogdanova arbejder som personlig træner, og derfor ville det være nærliggende at antage, at hendes hovedfokus er på netop krop og fysisk aktivitet, når hun hjælper mennesker med fysiske smerter. Men hendes forståelse af krop og hjerne betyder, at hun ikke blot ser på kroppen og dens symptomer, og faktisk fortæller hun, at det ofte slet ikke giver mening at søge efter løsningen i hård, fysisk træning.
”Hvis mennesker i krise skal opleve at få det bedre, så er det vigtigt, at de kan gå fra handlemodus med tankemylder og i nogle tilfælde overaktivitet til et lavere gear med afslapning og læring, og hvor de kan tage nye ting ind.”
”Ingen af os har magten til at slukke mørket, men vi kan godt tænde for lyset”
Mennesker, der oplever en livkrise, f.eks. at miste et barn, er udsat for massiv, psykisk belastning, og gennem Anna Bogdanovas forståelse af kroppens reaktionsmønster når den er i krise, så bliver det tydeligt, at det giver mening at se på mennesket i sin helhed. At sorg udløser en stresslignende tilstand, der kan indlejre sig på forskellige måder, og at den hos nogle kan komme til udtryk som fysisk smerte.
Alle mennesker reagerer forskelligt, når de er i krise, men det er vigtigt for Anna Bogdanova at understrege, at alle har det til fælles, at de selv skal have et ønske om at komme tilbage i fase et. Det kan de få hjælp til, men det er mennesket i krise, der i sidste ende skal gøre det hårde arbejde.
”Ingen af os har magten til at slukke mørket, men vi kan godt tænde for lyset. Det gælder både mig og for jer i Dansk Center for Familier & Sorg.”
