Det er vigtigt, at det ikke kun er mor eller børnene, der bliver fokuseret på, men at det er en samlet indsats, hvor man på en eller anden måde får det, man hver især har brug for.
Tinne Kier,
mistede sin mand, Jeppe.
Hvert år mister ca. 800 danskere med børn under 18 år deres partner, og dermed oplever ca. 1.600 børn og unge at miste en forælder.
En af dem, som for seks år siden blev en del af den statistik er Tinne Kier. Hendes mand, Jeppe, døde af akut hjertestop i en alder af bare 47 år, og han efterlod Tinne, deres fælles børn og hele familien i den største sorg.
”Pludselig stod jeg der midt i livet, og havde mistet min mand, min kærlighed og børnene deres far. Og jeg anede ikke, hvad vi skulle gøre. Selvom vi har en ressourcestærk familie omkring os, så var vi alle i vildrede, og måtte forsøge os frem. Og vi kunne ikke finde hjælp nogen steder”, fortæller Tinne.
Når unge voksne mister deres partner, så rammes de af en sorg, som er enorm. Faktisk er de den gruppe af sørgende – sammen med forældre, der mister deres barn – som rammes absolut hårdest af sorg. Det slår nyere forskning fast. Alligevel findes der i dag ikke et specialiseret tilbud om gratis strakshjælp, som uafhængig af dødsårsag griber dem. Og det er særdeles problematisk, især taget i betragtning at mange af dem også har børn (i sorg), som de for alt i verden også skal kunne tage sig af.
Historier om den manglende hjælp til familier som Tinnes hører vi desværre igen og igen i Dansk Center for Familier & Sorg, og det er foruroligende, at der ikke eksisterer specialiseret, gratis strakshjælp, når forældre med børn under 18 år mister en partner.
”Jeg havde brug for fagpersoner eller nogen, der vidste noget om sorg, og børn i sorg, som kunne hjælpe mig”
Med sin død forsvandt Jeppe fra familien på et splitsekund, og det efterlod Tinne og deres børn i et enormt tomrum. Hvor skulle de gå hen for at få den nødvendige hjælp til at lande i den nye hverdag som familie? Virkeligheden var, at der ikke var nogen steder for familien at gå hen.
”Jeg havde brug noget målrettet. Et forløb, hvor vi som familie kunne genvinde fodfæstet. At der var nogle fagpersoner eller nogen, der vidste noget om sorg, og børn i sorg, som kunne hjælpe mig. Som kunne støtte op. Lave en plan. Jeg havde brug for nogen, der ville være der for os. Som ville lytte, og som kunne give gode råd”, uddyber Tinne.
Ud over Tinnes egen sorg over at have mistet sin mand så var hendes helt store bekymring børnene. Hvordan skulle de som familie håndtere krisen? Som den tilbageværende forælder stod Tinne alene tilbage med ansvaret for deres trivsel, og derfor blev det også helt centralt for hende at få normaliseret familiens hverdag.
”Jeg var så afhængig af at have en hverdag, der fungerede. At jeg var et normalt menneske. Så jeg ville have min hverdag tilbage. Jeg ville have det til at spille.”
”Børnene holdt jo hele tiden holde øje med, om jeg også ville forsvinde”
Behovet for at få hverdagen tilbage handlede for Tinne i høj grad om at give børnene en form for ro og stabilitet. Det var vigtigt for hende, at børnene oplevede en grad af normalitet, en struktur og en ramme for hverdagen.
”Det var meget tydeligt, at det gavnede mine børn, at jeg havde en stabil hverdag efter Jeppe døde. At de så en mor, der stod op, gjorde sig klar, gik i bad. Jeg tvang jeg mig selv til at kunne alle de basale ting. Jeg ved egentlig ikke, hvordan det lod sig gøre, men jeg tvang mig selv i mad om morgenen.”
Et større dansk kohortestudie fra 2017 viser, at yngre voksne, der mister en partner, er de i højrisiko for at udvikle en lang række yderst alvorlige reaktioner som selvskade, kompliceret sorg og i værste fald selvmord, hvis de ikke modtager forebyggende hjælp. Derfor kan vi som samfund ikke være bekendt ikke at gribe de sørgende. Og slet ikke, hvis der også er børn involveret. Konsekvenserne ved at se sin tilbageværende og eneste forælder gå i opløsning kan være vidtrækkende og følge dem langt ind i voksenlivet.
Det var et stort opmærksomhedspunkt for Tinne, men det er ikke nødvendigvis alle, der formår at opretholde deres forældreevne under en livskrise.
”Mine børn lavede ikke andet end at sidde og kigge på mig. Det eneste de lavede fra de stod op til de gik i seng, det var at holde øje med, hvordan mor havde det. Så jeg var utrolig opmærksom på, at deres far var død, og at de jo hele tiden ville holde øje med, om jeg også ville forsvinde.”
”Jeg var nødt til at give mine børn tryghed, så de kunne finde ro”
I Dansk Center for Familier & Sorg ved vi, hvor vigtigt det er, at forældre formår at normalisere deres hverdag efter tragedien. Både for dem selv og for familien som helhed, og det er især et emne, der tages op hos dem, der gør brug af vores forældrerådgivning. For uanset om en forælder har mistet en partner eller et barn, så er vigtigt, at den eller de tilbageværende voksne formår at opretholde forældreevnen og skabe en stabilitet i dagligdagen for familiens børn eller efterladte søskende. Og det var præcis den effekt, som Tinne også oplevede, at hendes egen ageren havde.
”Jo mere synlig jeg var, og jo mere velfungerende jeg lod som om, jeg var, jo bedre gik det. Mine børn faldt enormt meget til ro, fordi de kunne se, at jeg godt kunne handle. Jeg kunne godt lave mad. Jeg kunne godt gå på arbejde. Det var en måde at holde dem trygge på”, forklarer Tinne.
”Der er masser af historier derude”
I dag, seks år efter Jeppes død, er Tinne og hendes familie landet et godt sted. Et sted, hvor der stadig er plads til sorgen og savnet, men også et sted hvor det er okay at føle glæde i den nye hverdag.
Når Tinne ser tilbage på tiden umiddelbart efter dødsfaldet, så er ensomhedsfølelsen noget af det, som står stærkest frem, og hun ville ønske, at der havde eksisteret et samlet tilbud om specialiseret strakshjælp, så hun kunne være blevet rådgivet i at håndtere situationen både for sig selv og sine børn, fået hjælp til de svære følelser og ikke mindst haft mulighed for at møde andre i lignende situation.
”Man føler jo, at man er den eneste i verden. Men det er man jo langt fra. Der er masser af historier derude, og der er ikke nogen, som har godt af at stå med det her alene. Jeg ville ønske, at der havde været et sted, hvor jeg kunne have fået hjælp både for mig selv, og hvor vi kunne have fået hjælp som familie. For det er vigtigt, at det ikke kun er mor eller børnene, der bliver fokuseret på, men at det er en samlet indsats, hvor man på en eller anden måde får det, man hver især har brug for. Det er vigtigt, at hele familien bliver set”, afslutter Tinne.
Partnere & Sorg
Historier som Tinne Kiers er desværre ikke sjældne. Hver dag oplever 2-3 familier at en medforælder til børn under 18 år dør, og I Dansk Center for Familier & Sorg mener vi ikke, at vi som samfund kan tillade os ikke at hjælpe familierne, så snart dødsfaldet sker.
Derfor arbejder vi nu for at få finansiering til at skabe et tilbud til partnere, præcis som vi har et tilbud til forældre, der mister deres barn. For vi er organisationen for familier, der mister midt i livet, og vi har allerede en unik model, som virker.
”Vi kan ikke blive ved med at lade som om, at sorg ikke kan rangeres. For sorg er ikke bare sorg. Når nu vi faktisk ved, hvem der rammes hårdest, og når vi har forskning, der viser enormiteten af sorgen, og hvor alvorlig den kan udvikle sig uden den rette forebyggende hjælp, så skal vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at sikre en straksindsats”, udtaler direktør Birgitte Sofia Horsten. ”Vi kan ikke bare lade stå til, og vente på at de sørgende har det så dårligt, at de ikke længere kan gå på arbejde eller tage sig af deres børn. Vi er nødt til at sikre familiernes livsgrundlag og forælderevne. Konsekvenserne – for børnene, forældrene, arbejdspladserne og samfundet som helhed – ved ikke at gøre det, er alt for omsiggribende.”
