– Af Birgitte Sofia Horsten, direktør i Dansk Center for Familier & Sorg
Tinne Kier blev for fem år siden kastet ud i sit livs krise, da hun pludseligt og alt for tidligt mistede sin mand Jeppe. Han var kun 47 år, da han døde af et hjertestop, og efterlod Tinne, deres fælles børn og hele familien i den største sorg.
I forrige uge talte jeg med Tinne Kier om sorgen over at miste, og om hvordan hun langsomt fandt fodfæste via de kendte rutiner i hverdagen.
”Pludselig stod jeg der midt i livet, og havde mistet min mand, min kærlighed og børnene deres far. Og jeg anede ikke, hvad vi skulle gøre, men jeg vidste instinktivt, at vi ikke måtte slippe rutinerne. Hverdagen måtte vi holde fast i. Vi forsøgte at gøre alt for at fastholde bare et minimum af rutiner, for de kunne støtte os”, fortalte Tinne Kier under vores samtale, hvorefter hun uddybede. ”Selvom vi har en ressourcestærk familie omkring os, så var vi alle i vildrede, og måtte forsøge os frem. Og vi kunne ikke finde hjælp nogen steder, men skulle selv opsøge den. Jeg fik PPR til, sammen med skolen og børnehaven, at hjælpe mig med at sikre mine børn, så de kunne starte blidt og trygt op i skole og børnehave igen, ligesom jeg også selv efter nogle uger begyndte at komme på arbejdet. Jeg startede langsomt op. Ganske få timer om dagen i starten. Jeg kunne selvfølgelig slet ikke det, jeg plejede, men jeg gjorde noget, løste små opgaver. Og mine kolleger var et sikkerhedsnet, der passede på mig. Og det hjalp. Jeg fik det godt af at mærke, at jeg kunne bruges til noget. Der gik et halvt års tid, før jeg igen kunne arbejde som tidligere.”
Tinne Kier, privat foto
Der er to grupper af sørgende, som rammes særligt hårdt af sorg
I morgen d. 14. marts behandler Folketinget borgerforslaget om ’4 måneders sorgorlov i forbindelse med dødsfald til den tilbageværende forælder med børn under 18 år’. Borgerforslaget er stillet af Maria Therese Raabo Fischer, som selv mistede sin mand i sommeren 2023, og det lægger sig fint op ad det borgerforslag, som siden 2021 har sikret forældre, der mister et barn under 18 år, mulighed for arbejdsmarkedsfravær i tiden efter dødsfaldet.
At hjælp til netop disse to grupper af sørgende skal tages meget alvorligt understøttes af et nyere dansk kohortestudie,[1] som viser, at de er i højrisiko for at udvikle en lang række yderst alvorlige reaktioner, som selvskade, kompliceret sorg og i sidste ende selvmord, hvis de ikke modtager forebyggende hjælp.
Forældre, der mister et barn, og yngre voksne, der mister deres partner, er absolut de to grupper af sørgende, der rammes allerhårdest af sorg, og derfor må vi formode, at de i høj grad vil blive overrepræsenteret i psykiatrien, når sorgdiagnosen inden for få år bliver officiel, hvis de ikke får den rette hjælp og specialiserede støtte til at få normaliseret deres hverdag.
Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi fokuserer på forebyggelse af komplicerede sorgreaktioner fremfor at tænke i behandling.
At komme godt tilbage på job er det, vi taler mest med forældrene om
Det kan have store negative konsekvenser for de sørgende at slippe hverdagen, som de kender den, i en for lang periode. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund ikke blot parkerer mennesker i deres største livskrise på enten en sygemelding eller en sorgorlov. De sørgende har brug for specialiseret støtte og viden til i et roligt tempo at få deres hverdag normaliseret. Arbejdsmarkedsfastholdelse og fleksibilitet spiller derfor en helt essentiel rolle over tid.
Tinne Kier beskriver så præcist det stormvejr, som sørgende kastes ud i. Udover sorgen over at miste sin mand så skulle hun også passe på sine børn, og sørge for at de kom gennem den sværeste del af sorgen. Samtidig skulle hun passe på sig selv og finde balancen mellem både at give plads til sorgen og genfinde noget trygt i dagligdagen med sorgen som en følgesvend. Og netop her spillede hendes arbejdsplads en helt unik og balancerende rolle, der, som hun beskriver det, både greb hende, og gav hende betydning og mening i hverdagen igen.
Det ligger helt i tråd med vores erfaringer i Dansk Center for Familier & Sorg, hvor vi oplever, at forældrene har brug for støtte og stabilitet til at finde fodfæste. Ser vi på evalueringerne af Dansk Center for Familier & Sorgs gratis terapeutiske hjælp til forældrene fra de seneste 3 år, så er spørgsmålet om tilbagevenden til arbejde, det emne der ligger absolut nummer et. Mere end 75% af de adspurgte forældre nævner arbejdet som det fokusområde, der har været vigtigst for dem at få talt med vores psykoterapeuter om. For arbejdet betyder meget for os som mennesker. Det er med til at give os vores identitet, vores økonomiske livsgrundlag og sociale liv i dagligdagen. Heldigvis er det Dansk Center for Familier & Sorgs erfaring, at de sørgende – der har en arbejdsplads, der formår at gribe dem og skabe nogle rolige rammer for en langsom tilbagevenden – klarer sig bedre i det liv, som fortsætter.
Samtidig er arbejdspladserne jo interesseret i at få deres ansatte godt og stabilt tilbage til hverdagen, men de fleste, både ansatte og ledere, kan komme i tvivl om, hvornår og hvordan de skal starte op igen. Hvor mange timer? Med hvilke opgaver? Osv. Derfor er det så vigtigt, at vi tilbyder kvalificeret og specialiseret rådgivning. Ikke kun til den ansatte men også til ledelsen så der bliver en god dialog, som sker i et samarbejde mellem de involverede.
Politisk dialog om fleksibel orlovsløsning
I Dansk Center for Familier & Sorg ser vi både fordele og ulemper ved den nuværende orlovsløsning til forældre, der mister et barn, men primært ser vi et behov for at finde en model, der ikke blot sikrer ret til fravær, en delvist fleksibel tilbagevenden til arbejdspladsen og specialiseret hjælp og terapeutisk støtte.
Vi kunne især ønske større fleksibilitet i forbindelse med afholdelsen af sorgorloven, eksempelvis at dele af orloven kan gemmes, eller at retten til orlov ikke frafalder, hvis den ikke igangsættes fra dag ét. Derudover er der fortsat mange, der slet ikke har ret til sorgorlov, fordi deres barn er for lille eller gammelt ved dødsfaldet. En lov kan aldrig rumme alle, og det ser vi tydeligt i Dansk Center for Familier & Sorg, hvor ca. 30% af de 759 forældre, som vi havde i terapi i 2023, ikke var sorgorlovsberettigede, og i stedet har skulle gøre brug af sygedagpengesystemet. Vi ser også mange eksempler på forældre, der er startet op på arbejde umiddelbart efter dødsfaldet, for så blot efter kort tid at måtte sygemeldes med belastningsreaktioner forårsaget af sorgen.
Det er alt sammen pointer, der også gælder for dem, der mister en partner midt i livet. I min samtale med Tinne Kier fortalte hun, hvor vigtigt det var, at hun fortsatte sin tilknytning til arbejdet. For hende selv og for børnene.
”Jeg vil vove den påstand, at går du hjemme uden hjælp i flere måneder, så går du til. Det var vigtigt, at jeg kom ud. Tænk hvis mine børn oveni at have mistet deres far også skulle se mig gå helt til grunde. Og samtidig kunne det efter et års tid have været rart at kunne holde fri og give mine børn noget ekstra, en rejse, fridage eller andet. De skulle også mærke, at hverdagen var blevet bedre og mere tålelig for os alle. At usikker grund var skiftet ud med et mere stabilt fundament, så der igen var plads til lys og mere overskud – selvom sorgen og savnet jo ikke forsvinder.”
De seneste år er der vedtaget mange ad hoc-løsninger på sorgområdet. Løsninger, der hjælper nogle men ikke alle, og ikke altid på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor har vi i den sidste tid været i dialog med både det politiske og ministerielle niveau for at åbne for dialogen om at se på en mere fleksibel orlovsløsning, der også bakkes op af specialiseret rådgivning og støtte. En løsning, der optimalt kan bruges af alle, som gennem deres arbejdsliv rammes af så alvorlige livskriser, at de har brug for orlov.
Vi oplever en stor lydhørhed hos politikerne, som ser meget positivt på effekten af vores arbejde med de familier, som har sorg som et livsvilkår. Det er samtidig vores klare indtryk, at alle har den dybeste respekt for de mennesker, som pludselig står i den frygtelige situation både at miste deres partner og medforælder. Og der er stor forståelse for alvoren i, at denne gruppe af sørgende samtidig står med et kæmpe ansvar for deres børn, og at der derfor bør findes løsninger, så familien og særligt børnene ikke rammes yderligere af dødsfaldet.
Lige som man gjorde politisk i forbindelse med den sorgorlov til forældre, der mister et barn, som har været i kraft siden 2021.
Unik model, der støtter hele vejen tilbage til arbejde
I Dansk Center for Familier & Sorg har vi udviklet en unik model og metode, der er baseret på mere end 15 års erfaring med at hjælpe forældre i deres livs største krise. En model, som bygger på forskning og viden, og på vores unikke indsigt i hvad familier, der mister til døden, har behov for. Vores metode består af meget mere end blot terapi, der typisk er det sørgende oftest tilbydes. Vores model rummer også information, viden, sorggrupper, brug af frivillige medarbejdere, der selv har mistet et barn, sorgseminarer, arbejdspladsforløb, ledersparring og ikke mindst specialiseret undervisning og sparring til andre vigtige aktører rundt om familierne; arbejdspladserne, ledersparring, undervisning på daginstitutioner, sundhedsplejersker m.m.
For det kræver et tværsektorielt samarbejde at støtte familierne tilbage til en fungerende hverdag, og vores metode hjælper, netop fordi den er med til at normalisere dagligdagen på en måde, der gør forældrene i stand til at vende stabilt og trygt tilbage til deres arbejde.
Som samfund skylder vi at slutte ring om dem, vi ved, har det sværest.
[1] (World Psychiatry 2017;16:193–199) Risk of suicide, deliberate self-harm and psychiatric illness after the loss of a close relative: a nationwide cohort study, Mai-Britt Guldin et al.
