Vi bliver nødt til at tænke på tværs af lidelser, reaktioner og diagnoser, hvis vi skal sikre mennesker i krise, og ofte giver det langt mere mening at tale generelt om livskriser og mental sundhed fremfor at se isoleret på de enkelte hændelser.
”Sorg er meget alvorlig og omsiggribende, og derfor er vi meget glade for, at 10-årsplanen for psykiatrien i Danmark bl.a. har fokus på adgang til relevant støtte til pårørende, på at sikre den tidlige, forebyggende indsats og på mental sundhed på arbejdspladserne”, udtaler Birgitte Sofia Horsten, direktør i Dansk Center for Familier & Sorg. ”Men hvis det skal lykkes at udforme et sikkerhedsnet, der favner mennesker, som har det svært i livets mørkeste perioder, så bliver vi også nødt til at skabe nogle overordnede retningslinjer for, hvordan vi hjælper mennesker, der står midt i en livskrise.”
Den 13. januar 2022 udgav Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen deres faglige oplæg ’Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser’, og det skal danne grundlag for det løft, som psykiatrien står overfor både inden for sundhedsvæsnet og på tværs af sektorgrænser. Et løft der også kan og bør gavne forældre, som mister et barn.
Bedre forebyggende og tidlige indsatser for personer i risiko for at udvikle psykiske lidelser
I Dansk Center for Familier & Sorg har vi over de seneste år talt med omkring 700 forældre årligt, og tallet er stigende. Det er mennesker, der er under massiv psykisk belastning, og som – uden den rette hjælp og støtte – er i højrisiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner.
”Vi ved, at forældre, som mister et barn, er i markant øget risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner. Hvor det generelt er ca. 9% af befolkningen, der ved nærtståendes dødsfald er i risikozonen, så er tallet op mod 60% for forældre, der mister et barn”, fortæller Birgitte Sofia Horsten. ”Det er naturligt, at forældrene for en periode er ude af stand til at opretholde deres vante hverdag, og det er essentielt, at de allerede her har adgang til specialiseret støtte, eksempelvis gennem Dansk Center for Familier & Sorgs terapeutiske tilbud. Uden den tidlige, forebyggende indsats så risikerer forældrene at udvikle psykiske lidelser, som i værste fald bliver kroniske. Derfor er vi meget glade for, at det fremhæves eksplicit i Sundhedsstyrelsens oplæg, at der er en målsætning om at skabe bedre forebyggende og tidlige indsatser for personer i risiko for at udvikle psykiske lidelser.”
Mulighed og adgang til relevant støtte til pårørende
Dansk Center for Familier & Sorg tilbyder gratis terapeutiske samtaler til forældre, der mister et barn eller en ung, og det gælder naturligvis også forældre, som mister børn med psykiske lidelser. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2019 registreret 44 selvmord blandt børn og unge mellem 10 og 24 år, og forældrene til disse skal selvsagt tilbydes hjælpe i den sværeste tid.
”Ethvert dødsfald er en tragedie, og når vi taler om det felt, som psykiatrien bevæger sig inden for, så er det klart, at de forældre, som ikke kun oplever at miste deres barn, men samtidig oplever, at det barn selv har fravalgt livet, skal have kvalificeret og specialiseret hjælp. Ikke mindst fordi vi ved, at efterladte til selvmord udgør en gruppe, der i sig selv er i forhøjet risiko for at ende livet på denne måde. Det er en den grad en gruppe, som har behov for, at der foldes et sikkerhedsnet ud under dem.”
Bedre forudsætninger for at fastholde arbejdsdygtighed
Uanset dødsårsag så oplever forældre, der mister et barn, at livet, som de kender det, vendes på hovedet. For mange forældre udgør arbejdspladsen et af de få stabile holdepunkter i deres nu krakelerede hverdag, og dermed får arbejdspladsen stor betydning for, hvorvidt forældrene formår at opbygge en god hverdag på ny. Af samme grund har netop arbejdsmarkedets rolle, og vigtigheden af at forældrene på sigt genoptager deres arbejde, været et kerneområde hos Dansk Center for Familier & Sorg i mange år.
”Arbejdspladsens rolle kan ikke understreges nok, og det er vores erfaring, at de forældre, som kommer roligt og stabilt tilbage til arbejdspladsen, er blandt dem, der klarer sig bedst i livet fremadrettet”, uddyber Birgitte Sofia Horsten.
Sundhedsstyrelsens oplæg lægger vægt på, at der skal skabes bedre forudsætninger for at fastholde arbejdsdygtighed, og at der skal være fokus på mental sundhed på arbejdspladserne både i form af oplysning og rådgivning. I Dansk Center for Familier & Sorg er vi meget positive overfor, at arbejdspladsens ansvar fremhæves så eksplicit.
Den samfundsøkonomisk pris for ikke at hjælpe kan blive enorm
Ifølge Sundhedsstyrelsen vil op til 50% af befolkningen få en psykisk lidelse i løbet af livet. Det understreger, hvorfor det er så vigtigt, at der eksisterer tilbud om specialiseret hjælp og støtte, men det belyser også, at der bør etableres et overordnet fokus på mental sundhed på eksempelvis arbejdspladser. Hvis halvdelen af de mennesker, som vi møder på vores vej, oplever at blive syge i sindet – hvad enten det skyldes sorg, depression, angst eller noget helt fjerde – så bør der være en politik på arbejdspladserne, som klæder ledere og kollegaer på til at hjælpe disse mennesker.
”Det er vores erfaring, at det at skulle på arbejde giver struktur i hverdagen, og for mange forældre er det også en mulighed for at tage en pause fra sorgen. Men mange arbejdsgivere ved ikke, hvordan de skal gribe situationen an, når en medarbejder er i sorg eller anden livskrise, og det er grunden til, at vi tilbyder gratis samtaler til både forældrene, ledere og kollegaer, som ønsker rådgivning om, hvordan de skaber den bedste opstart for forælderen. Den samfundsøkonomiske omkostning, som er forbundet med mennesker, der efter en livskrise ikke er og måske aldrig bliver i stand til at varetage et arbejde på samme niveau som tidligere, er enorm,” afslutter Birgitte Sofia Horsten.
Tværsektorielle indsatser skal sikre mennesker der mærker livet, når det er allermest barskt
Med 10-årsplanen er der taget vigtige, politiske skridt hen mod bedre forhold for mennesker, der lever med psykiske lidelser, og det er også en plan, der inkluderer pårørende, og som sætter fokus på den forebyggende indsats. Det er indsatser, som ikke kun hører til sundhedsvæsnet, men som allerede i dag varetages af civilsamfundsorganisationer som Dansk Center for Familier & Sorg.
I Sundhedsstyrelsens oplæg bliver det nævnt, at der skal være større fokus på tværfagligt samarbejde, at der skal etableres forpligtende samarbejder, som understøtter målrettede indsatser, og at den helhedsorienterede indsat skal inkludere civilsamfundets organisationer. Når der bliver taget hul på forhandlingerne om fordelingen af 10-årsplanens økonomiske midler, så appellerer vi til, at disse organisationer bliver inkluderet i den samlede plan på lige fod med regionale og kommunale indsatser.
Det kræver hundrede hænder at gribe et menneske i sorg eller anden livskrise, og de faglige, professionelle netværk bør bestå af mange tværsektorielle indsatser – For ingen kan eller skal løfte den opgave alene.
