Ved årsskiftet har den udvidede sorgorlov eksisteret i tre år. Det er den lov, der sikrer, at alle forældre, der mister et barn op til 18 år, har mulighed for at få 26 ugers sorgorlov. Sorgorloven blev indført på baggrund af et borgerforslag stillet af Pernille Møller Jensen, der i 2019 mistede sin 15-årige søn, Lasse, til kræft. Borgerforslaget blev stillet som en reaktion på den manglende forståelse for sorgen, som hun og hendes mand oplevede i mødet med det offentlige system.
Har sorgorloven den ønskede virkning?
Men hvordan er forældrene stillet i dag næsten tre år efter sorgorlovens indførelse? Har sorgorloven den ønskede effekt, og bliver der gjort nok for at hjælpe forældrene tilbage til en normaliseret hverdag? En normalisering som i høj grad afhænger af forældrenes evne til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og dermed opleve den stabilitet og struktur som en arbejdsuge er med til at give.
Som det er i dag, så giver sorgorloven forældrene mulighed for ikke at arbejde, mens de sørger over det barn, som de har mistet, men den indeholder ingen garantier for, at forældrene får tilbudt specialiseret terapeutisk hjælp og ekspertrådgivning til at finde fodfæste og guidning i deres nye hverdag uden deres barn.
Det er yderst problematisk, at der ikke er opbygget en systematik, der automatisk tilbyder forældrene henvisning til forebyggende, specialiseret terapi, for vi kan ikke forvente, at forældrene bliver klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet udelukkende på baggrund af en sorgorlov.
Vigtigheden af ekspertrådgivning
“Som reglerne er i dag, overlades forældrene potentielt til sig selv med deres sorg i et halvt år – Med en intakt forventning om, at de sørgende er klar til at genoptage deres arbejde efter sorgorlovens udløb. Og den tilgang til mennesker i sorg kan være fatal”, udtaler direktør i Dansk Center for Familier & Sorg, Birgitte Sofia Horsten. ”For sorgorloven har jo ingen effekt i sig selv. Den skal understøttes af tilbud om gratis specialiseret terapi og ekspertrådgivning. Vi ved, at forældre, der har mistet et barn, er i højrisiko for at udvikle kompliceret sorg, og vi kan og bør derfor give alle forældre et kvalificeret og specialiseret tilbud, så sorgen ikke kommer til at ødelægge deres liv yderligere.”
Dansk Center for Familier & Sorg har gennemført en undersøgelse blandt forældre, som har været berettiget til den udvidede sorgorlov på 26 uger, og den viser, at ud af de 124 respondenter har hele 95% af de adspurgte gjort brug af muligheden for sorgorlov, hvoraf godt halvdelen har brugt alle 26 ugers sorgorlov. Ca. 40 % har gjort brug af deres mulighed for en gradvis og rolig opstart inden for orlovsperioden, mens lidt over 10 % har forlænget sorgorloven med ferie eller yderligere sygemelding.
”Da den udvidede sorgorlov blev indført, hilste vi den velkommen, for den var en stor, politisk anerkendelse af voldsomheden af og alvoren i sorgen over at have mistet et barn. Men det er bekymrende, at der ikke medfulgte retningslinjer, der sikrede forældrene information om gratis specialiseret hjælp via bl.a. Dansk Center for Familier & Sorg, og det er bekymrende, at sorgorlovens længde blev fastsat ud fra et tilfældigt forslag til antal uger. Den blev ikke fastsat ud fra konkret viden om sorg og indsigter i forældres behov i tiden umiddelbart efter et dødsfald”, fortæller direktør Birgitte Sofie Horsten.
Sorgorloven har ingen helbredende effekt i sig selv
Med anerkendelsen af behovet for en udvidet sorgorlov fulgte også en politisk anerkendelse af, at sorgorloven ikke kunne stå alene. Der måtte også oprettes et tilbud om adgang til gratis terapi og eksperthjælp til forældrene, og det var på den baggrund, at Dansk Center for Familier & Sorg modtog finansiering til at udvide det eksisterende tilbud, så det i dag også er rettet mod forældre, som mister større børn. Alligevel mangler der i dag stadig en helhedsplan i form af nationale retningslinjer, der sikrer, at alle forældre også oplyses om muligheden for at blive henvist til gratis terapeutiske samtaler og ekspertrådgivning.
”Med en sorgorlov og et tilbud om gratis terapi til alle forældre, som mister et barn eller en ung, har vi taget et stort og vigtigt skridt hen mod at gribe de forældre, som oplever den største sorg. Men vi er ikke i mål endnu. Der mangler nationale retningslinjer, som sikrer, at forældrene automatisk bliver henvist til den hurtige og specialiserede hjælp, for som det er i dag, så er det stadig tilfældigheder, der afgør, hvilke forældre der får tilbudt hjælp. Og det betyder, at det er tilfældige vurderinger og enkeltmandsviden, som afgør, hvorvidt forældrene overlades til sig selv, eller om de bliver grebet”, forklarer direktør Birgitte Sofia Horsten.
Vi skal forebygge og ikke behandle
Indenfor få år kommer der en diagnose for kompliceret og forlænget sorglidelse, men alligevel har vi ikke nogen procedurer for at forebygge kompliceret sorg. Og nøgleordet er forebyggelse, så vi mindsker risikoen for, at forældrene når at få det så dårligt, at vi skal behandle dem for de komplicerede sorgreaktioner, som tidligere undersøgelser har vist, at op mod 58% af dem, der ikke får den rette hjælp og støtte i tide, er i risiko for at udvikle. Det er en alvor, som bakkes op af konklusionerne i et større dansk kohortestudie*.
”Vi ved, at forældre, der mister et barn, er i højrisiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner. Og med diagnosen for kompliceret sorg, som kommer i den nærmeste fremtid, så rykker sorg officielt ind i det sundhedsfaglige felt. Hvis vi ikke får et styrket fokus på forebyggelse, så risikerer vi, at mange af de forældre, som mister et barn, får en behandlingskrævende diagnose. Sorg, og de komplicerede sorgreaktioner der med tiden kan opstå, bliver altså noget, som de privatpraktiserende læger skal til at forholde sig til på samme måde, som de skal forholde sig til alle andre sygdomme”, uddyber direktør Birgitte Sofia Horsten.
Vi må ikke risikere at overlade sørgende forældre til sig selv i 26 uger
Alvoren af den sorg, som forældre, der mister deres barn, oplever, kan ikke understreges nok, og derfor er det vigtigt, at der eksisterer retningslinjer for, hvordan de kan få hjælp til at etablere deres nye hverdag, så vi mindsker risikoen for, at de udvikler kompliceret sorg. Af samme grund er det meget problematisk, at sorgorloven er sammensat således, at forældre kan være på orlov i 26 uger, uden at der kommer et automatisk tilbud om gratis terapi og ekspertrådgivning. For sorgen forsvinder aldrig. Den er et livsvilkår, og langt de fleste forældre har brug for specialiseret hjælp og støtte til at fungere i det liv, der fortsætter. Den sociale slagside ved ikke at gribe forældrene kan vise sig at blive enorm. Vi risikerer at marginalisere de af forældrene, som i forvejen har få resurser yderligere, fordi de – må vi formode – ofte også vil være dem, som ikke selv får opsøgt hjælp i tide. Derfor bør retningslinjer sikre, at alle forældre automatisk bliver tilbudt specialiseret hjælp, og at det sker inden sorgreaktionerne bliver behandlingskrævende.
“Hvis forældrene over tid skal være i stand til at genoptage deres hverdag, så er vi nødt til at sikre, at de – efter sorgorlovens ophør – er rustet til at vende tilbage til eksempelvis arbejdsmarkedet. Så vi bør sammen med politikerne stille spørgsmålet: Er sorgloven stykket sammen på den bedste måde, så vi sikrer, at sørgende forældre ikke overlades til sig selv?”, afslutter direktør Birgitte Sofia Horsten.
*Studiet er omtalt i artiklen.’ Risk of suicide, deliberate self-harm and psychiatric illness after the loss of a close relative: a nationwide cohort study’, som er skrevet af Mai-Britt Guldin, Maiken Ina Siegismund Kjaersgaard, Morten Fenger-Grøn, Erik Thorlund Parner, Jiong Li, Anders Prior og Mogens Vestergaard. Artiklen er udgivet i 2017 i World Psychiatry nr. 16.
